237 / 312
235
han laa i Sengen, og saa jaget ham ud. Parterne stæv
nedes for Oldermanden. Mohr mødte ikke. Oldermanden
kendte for Ret, at han skulde give Drengen rigtig Af
sked og 20 Sietdaler; Drengen skulde ikke have tjent
sin Husbond for intet 31/2 Aar, »uagtet det enhver vel
er vitterligt, at udi det første ej andet er end Skade,
førend han bliver noget lært, og er stor Møje og Umage
med saadan en Dreng«.
1
I 1739 klager en Fader til Lavet over, at hans Søn,
der var i Lære hos Urtekræmmer Alex. Duuden, var
blevet pryglet af denne, saa han var baade brun og
blaa, »men som han endnu atter i Gaar saa meget ilde
har trakteret ham, viser hans Krop sig baade gul og grøn,
er og ganske opsvullen paa somme Steder og store
Knuder i hans Hoved«.
Urtekræmmer Friborg, som var Oldermand fra 1795 til
1805, fortæller i sine Erindringer om sin Læretid — han
blev 1762 Dreng hos Urtekræmmer Johan Wahlbom — , 2
at han var indskreven paa 7 Aar, i hvilken Tid hans
Husbond skulde give ham baade uldne og linnede Klæ
der, Sko og Strømper. Han fik straks en ny brun
Vadmels Kasseking, som blev vendt, naar den var slidt
nok paa den ene Side; endvidere et Par sorte Skind
bukser aarlig, som han selv maatte rimpe sammen 0111
Aftenen. A f Søndagsklædninger fik han i de 7 A/2 Aar
to. Den første efter 3 Aars Forløb — en gammel blaa
Stoffes, som hans Husbond havde brugt og kasseret
nogle Aar i Forvejen, dertil et Par gamle sorte Ems
Bukser. Tre Aar efter en gammel brun Klædes Klæd
ning, som to Gange havde været vendt og var fuld af
Pletter. Hans Fritid var: hveranden Søndag fra 9— 1 1
J) Medd. 0111 Urtekr. etc. -lavet 1693 — 18 6 1. S. 35. 2) Sm st. S. 84.