236
i Kirke og derfra hjem i Boden; aarlig en Gang i
Dyrehaven fra Morgen til Aften, de første tre Aar med
Herskabet selv, hvor han da sad som Tjener bag paa
Kareten. De fire sidste Aar fik Drengene Lov til at tage
i Dyrehaven paa egen Haand, hver med en Rigsdaler i
Lommen. Efter to Aars Forløb maatte han forestaa
Butikken alene, men skulde alligevel hente de fleste
Varer i Byen, blot at han maatte komme snarere hjem;
»ti naar jeg var ude, skulde Husbonden selv staa i Bo
den; og da han var en gammel og meget knarvorn
Mand, kunde han ikke omgaas Pigerne saa godt som
jeg, og det gjorde mig stedse ondt, naar vi tabte vores
Næring eller noget af den«. Den 31. Dcbr. 1768 blev
han kaldt ind for at spise til Aften med Herskabet.
»Min Principal fortalte mig nu, at uagtet jeg efter min
Lærekontrakt endnu havde x/4 Aar tilbage at tjene som
Dreng, vilde han dog til Bevis paa, at han var fornøjet
med min Opførsel, fra i Morgen af gøre mig til Svend,
og til den Ende gratulerede han mig og ønskede mig
al Held i Fremtiden. Min Svendeklædning m. v. kunde
jeg tage op med mig i Aften eller lade det bie til i
Morgen tidlig: det laa samlet oppe i Storstuen. Ma
dammen, hvis Yndest jeg stedse havde haft i min Lære,
gratulerede mig ogsaa, og efter at de begge havde givet
mig nogle advarende Læreregler for Eftertiden, fik jeg
Ordre Kl. io 1^ at lukke Boden, og dermed var min
Drengetjeneste forbi . . Den 1. Januar 1769 stod jeg tidlig
op og tændte Lys for at besé min Svendestads. Den
bestod udi en fin kanelbrun Klædes Kjole, Vest og Bukser,
6 fine Kraver, 6 Par Ærmer med Manchetter, 6 Hals
bind, 6 nye Hørlærreds Skjorter, 6 Halsklude, 1 Par
Silkestrømper og et Par nye omkerte Sko, saa og en
liden Sølv-Kammerkaarde, et Garniture Sølvspænder og