240 / 312
238
Helligdage dreves der Handel, naar blot Butiksdøren
var blændet. Oftere end hveranden Søndag fra Kl. 4, 5
om Eftermiddagen kunde der ikke være Tale om at faa
fri. Helligdagsanordningen 1845 paabød Lukning om
Søn- og Helligdage Kl. 9—4. Svende og Drenge jub
lede. Men Principalerne mente, at de unge Mennesker
ikke havde godt af saa megen Frihed, og sørgede for, at
der var indvendigt Arbejde nok, som kunde gøres, naar
Butikken var lukket. — Den senere Oldermand, N. E. Hel-
fach, der omtrent samtidig kom i Lære, fortæller lige
ledes, hvorledes han Kl.
io
1^
om Aftenen skulde feje
Butikken, for at den ren og ryddelig kunde lukkes Kl.
1 1 , Skodderne trækkes for og Jærnstang sættes for Dø
ren. Om Morgenen skulde han lukke Butikken op og
derpaa gøre Butikslamperne i Stand, 5—6 hver Dag.
Saa sendtes Drengen til Bageren for at hente Tvebakker,
bragte derefter 3 Spølkummer Te og 3 Tvebakker paa
en Bakke ned til Folkene i et Rum bag Butikken, af
hentede senere Frokost og Aftensmad og bragte de tomme
Spølkummer og Tallerkener tilbage til Køkkenet. Mid
dagsmaden spistes ved Herskabets Bord. Pige eller Karl
fik aldrig Lov til at komme indenfot Disken af Frygt
for at de skulde stjæle. Karlen maatte aldrig betræde
Pakkælder eller Pakloft, uden at Drengen var med for
at passe paa ham. Var han ikke beskæftiget, skulde
han opholde sig i Brændekælderen og save og hugge
Brænde. Hverken Svend, Dreng eller Karl maatte no
gen Sinde Dagen igennem sætte sig ned ellet hvile sig.
»Om man ikke kunde finde paa noget at tage sig for?«
spurgte Principalen, naar han saa én ubeskæftiget, »man
holdt ikke Folk til at staa og drive.« At læse i en Avis
var rent ud forbudt. Kosten var god og rigelig, Om
gangen ogsaa, naar man var pligtopfyldende til det