239 / 312
237
et lidet Sølv-Bindspænde, endvidere en brunagtig Kasse-
king af fint Vadmel, et Par sorte Skindbukser samt i
Par hvide Uldstrømper . . Jeg skyndte mig at blive paa
klædt, lod hente Handsker og gav for første Gang 24
Sk. for at lade mig frisere. Efter denne halve Times
Tortur var jeg snart i Klæderne og glemte ikke at sætte
Kaarden i Gehænget, tog saa til min nye Hat og for
føjede mig nu ned til min Principal og hans Kone for at
aflægge min Tak for deres Godhed og vise dem min
Person. De tog meget artigt imod mig, og Manden
gav mig 4 Rd. i Otteskillinger og 1 Rdl. i Toskillinger.
Ved den Lejlighed forandrede han sit i min Læretid
brugte fortrolige »Du« til »I«, Madammen sit »I« til
»Han«, Jomfruen sit »Han« til »De«.«
Om sin Læretid omkring 1840, 80 Aar efter Lri-
borgs, fortæller en anden Urtekræmmer. Principalen
var bortrejst, da han meldte sig. Svenden tog haanlig
■ imod ham og gjorde alt for at gjøre ham ked af Plad
sen. Dagen syntes aldrig at faa Ende; til sidst blev
Klokken dog n og Butikken lukkedes, efter at Drengen
først havde fejet den og øst to store Sumpe, som hver
Aften og hver Morgen maatte tømmes, hvis der ikke
skulde blive Oversvømmelse. Hans Sovested var nogle
sammentømrede uhøvlede Brædder. Kl. 4J/2 om Mor
genen kaldte Vægteren paa ham. Om Sommeren skulde
Butikken være lukket op Kl. 5, om Vinteren Kl. 6. Der
var meget at bestille baade med By- og med Landhandel.
Kun om Lormiddagen holdtes der Karl, Drengen maatte
derfor gøre en Del af hans Arbejde: feje Gaden, køre
Trillevognen med Varer til Lragtmændene, 0111 Vinteren
ikke sjælden hugge Rendestenen op. Selv 0111 Søn- og
x) M useum . 18 9 1. I. S . 7 f., 13 f.