56 / 165
»K o r s a n g e n s B e t y d n i n g f o r A r b e j d e r s t a n d e n .
D e r synges fo r M enn esk en e fra Vuggen til G raven . H v e r M ilepæl
i v o rt Liv p a sse re s m ed Sang: V ed B a rn e ts Vugge, ved D aaben , ved
K on firm a tionen , og senere som V ok sen ved Bryllup, Sø lvbry llup og
tilsidst, n a a r v o rt Liv er a fs lu tte t, ved G raven , og de suden synges de r
ved alle L ejligheder, n a a r en eller and en Beg ivenhed fejres.
N a a r Sangen saaledes anvendes gennem hele L ivet, er d e t fo rd i
den h a r en M ission, en M ission, som d e svæ rre de fleste ikke fo rs ta a r
eller i h v e rt Fald glemmer.
Sangen er e t S am a rb e jd e af O rd og T o n e r, en U d lø sn ing af den
ø jeb likkelige Stemn ing hos den, d e r synger.
D e fleste af os h a r s ik k e rt e rfa re t, hvo rlede s vi, n aa r vi h a r væ re t
tris t i Sind, eller nog e t h a r try k k e t os, ved a t stemm e i en Sang eller
ved a t hø re M usik eller Sang er komm e t til a t se ly se re og g ladere paa
T ilvæ re lsen og — i h v e rt Fald fo r en T id — h a r glem t det, d e r ha r
try k k e t os.
D e rfo r h a r Sangen denne lø ftende, denne fo ræ d lend e B e tydn ing fo r
M enneskene , en B e tydn ing , de r ikke m aa und e rvu rd e re s , fo rd i m an
d e rv ed d ræ b e r en af M enneskenes b ed s te Følelser.
M an behøve r ikke a t væ re K u n s tn e r fo r a t føle den G læde ved a t
synge, og m an skal aldrig neg ligere den m ind re begavede eller m ind re
dyg tige Sanger, fo rd i han eller hun ikke m ed d e t samm e n a a r paa
H ø jd e m ed and re , m en m an skal gøre sit til, a t den G læde og Lyst,
som vedkomm end e fø ler ved a t synge, b ibeho ldes, og ved O pm un tring
gøre s it til, a t Sangeren ved fo rts a t A rb e jd e udv ik le r og dyg tiggø r
sig p aa Sangens Om raade.
D e t er G ud ske lov faa M enneske r, de r ikke ho ld e r af M usik og
Sang. Sangen stemm e r d e t m enneskelige Sind alvorlig t, hø jtid e lig t eller
glad — d e rfo r syng saa tid t og saa o fte, D u fø ler T ran g dertil. I Sangen
ligger en A fspe jling af din Sjæl.
Om Sangens H is to rie findes de r de svæ rre — i h v e rt Fald p aa D an sk
— m ege t lid t L itte ra tu r, m en saa v id t m an ved, er Ita lien e rn e Skaberne
af Sangkunsten .
A llerede i d e t fø rste A a rh u n d re d e e fte r K ristu s k e n d te m an i Ita lien
K o rsangen , d e t v a r na tu rligv is fø rs t og fremm est, ja vel nok ene og
alene K irken , d e r dy rk ed e denne. D e fø rste v irkelige Sangsko ler o p
re tted e s i Rom i d e t 6te A a rh u n d re d e af Pave G rego r den Store, og
h e rfra b re d te K o rsangen sig gennem Relig ionen hele V e rd e n over.
D e t v a r natu rligv is ikke Korsang , som vi nu k end e r den, d e t v a r
m ere en Udv ik ling af den ind til da ek siste rend e Ko llek tsang .
F ø rs t i d e t 14. og 15. A a rh u n d re d e b egynd te den flerstemm ige Sang,
om end i en ganske anden Form , som er v id t forskellig fra den, vi
k end e r i N u tid en .
54