57 / 165
D en flerstemm ige M andsko rsang b egynd te v istnok fø rs t i d e t 19.
A a rh u n d red e i Schweiz. H e rfra b red te den sig til T y sk land , hvo r den
h u rtig t udv ik lede sig, og hvo rfra m an k end e r de mange saaka ld te
»Liedertafler«.
I D anm a rk b egynd te den danske K o rlite ra tu r egentlig fø rs t med
W ey se og Kuhlau, senere m ed Heise, G ade og mange andre.
I alle Bevægelser V e rd en over ha r man tag e t Ko rsangen i T jen e s te
som A g ita tion eller Sam lingsmærke, og he r komm er jeg til selve K o r
sangens B e tydn ing for A rb e jd e rs tan d en .
Fø r 1870 fand te s de r nok he rh jemm e nogle A rb e jd e rsangko r, men
disse var jo s tæ rk t p rægede af L avstiden og va r vel m ere b a se re t paa
Selskabeligheden end be regne t som e t A g itation sm idde l for A rb e jd e r
klassen.
F ø rs t da den m oderne A rbe jde rbevæ ge lse fik Fod fæ ste h e r i D an
m a rk i 1870, b lev K o rsangen tag e t m ed som A g ita tion for denne. Fra
den T id sk riv e r sig de fleste A rb e jd e rsangko r, id e t O p re tte lsen af Fag
fo ren ingerne m ed fø rte , a t de enke lte Fag s ta rte d e de mange faglige
Sangforen inger, som b lev G rundp illen i al Foren ings-Korsang h e r
h jemme. M an va r k la r over, a t til a t føre A rbe jde rbevæ ge lsen frem
m aa tte de r ogsaa væ re Sangkor, udgaaet af denne Bevægelse, og der
er ingen Tv iv l om, a t K o rsangen h a r en s to r Del af Æ re n i, a t den
danske A rb e jd e r s ta a r paa e t saa h ø jt Stade, baade o rgan isa to risk og
k u ltu re lt set.
E fte rh a an d en som de faglige og po litiske O rgan isa tione r voksede
sig sto re og stæ rke , syn te s det, som om m an i mange A a r desvæ rre
m ere og m ere fra A rb e jd e rn e s Side glem te den sto re Betydn ing , Sang
ko rene havde h a ft i A rb e jd e rb evæ g e lsen s B egynderperiode, i den T id ,
hvo r de r ikke kunde tæ nk e s a fho ld t nogen A r t af Møde, uden en eller
anden A rb e jd e rsang fo ren ing s M edv irken . D e gamle tro fa ste P ionerer
fra den T id véd d e t og glemmer de t heller aldrig.
A nde rlede s m ed den nuvæ rende G ene ration . De, der ikke var med
den Gang, ser m ere ligegyldigt og overflad isk og fo rs taa r for en sto r
Dels V edkomm ende sle t ikke, a t Sangforen ingslivet h a r nogen B e tyd
ning udove r de tte , a t nogle gode K amm e rate r komm er sammen en
Gang om Ugen og faa r sig en Bajer, og saa er Fo rho ld e t i V irkelig
heden det, a t Sangforen ingerne h a r m eget svæ rt ved a t faa Øvelses
lokaler, fo rd i de r nydes for lid t paa disse A ftene r.
Ingen S tand h a r m ere Brug fo r Sangen end A rb e jd e ren . Vi véd,
a t Sangen le tte r A rb e jd e t og h jæ lp e r os mange Gange udover Dagens
Besvær. E r m an paa en Fab rik eller paa e t Væ rk sted , hvo r S tø jen af
M ask iner ikke er a ltfo r sto r, synges der m ed Liv og Lyst; én ha r Teno r,
og én h a r Bas, ja selv de, der aldrig ha r sunget i noget Kor, men
som h a r lid t m usikalsk Sans og Stemme, laver en eller anden U n d e r
55