SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor

stemm e dertil, saa d e t til T id e r kan klinge ganske u dm æ rk e t og i h v e rt

Fald v irk e r h ø jn en d e og lø ftend e p aa alle, selv dem, de r n ø je s m ed

a t ly tte dertil.

Og n a a r den fa rend e Svend, de r i h v e rt Fald ind til fo r nogle A a r

siden drog fra By til By, fra L and til Land, gik paa L andevejen , va r

d e t i Reglen n y nn end e en Sang, de r kund e le tte M archen , og n a a r han

kom til F lerberget, sang han , livede op i de mange fo rk n y tte og n e d

try k te K amm e ra te rs Sind, de r sad og saa F rem tid en og den komm ende

Dag i M øde m ed Bekym ring.

Jeg h a r selv paa m ine R e jse r i Ind- og U d land e rfa re t de tte . D a jeg

i sin T id som fa rend e H a an d væ rk s sv en d re js te paa L andevejen , havde

jeg altid en R e jsek amm e ra t, der kund e synge, og vi sang af fu ld Hals,

hvo r vi kom frem , og jeg tø r vel nok sige uden a t væ re ubeskeden ,

a t jeg mange, m ange Gange, n a a r vi kom til en fremm ed By eller

H e rbe rge , h a r væ re t m ed til a t b o r t jage K amm e ra te rn e s tris te T a n k e r

og faa e t dem til, i h v e rt Fald fo r e t Ø jeb lik , a t glemme den tris te T il

væ relse, som e r en na tu rlig Følge af en lang A rb e jd s lø sh ed og en F lak

ken om h e r og dé r fo r a t søge A rb e jd e uden a t faa a n d e t end N e j.

D e rfo r h a r Sangen ogsaa en uvu rderlig B e tydn ing fo r A rb e jd e rn e

u nd e r d isse Fo rho ld . Og hvo r m ange herlige M inde r h a r vi ikke fra

L ivet i den Sangforen ing , vi h a r væ re t M ed lem af i en Del A a r, hvo r

m ange herlige T im e r og T u re h a r vi ikke h a ft samm en i den grønne

Skov, hvo r Sangen h a r denne ejendomm elige og b e tag end e V irkn ing .

A lle h a r s ik k e rt p aa T u re i Eng og Skov, hvo r a lt v a r S tilhed og Poesi,

m ø d t en saad an Sangerskare m ed hv ide H uer, glad og fo rn ø je t h ilsende

Dem , som om de va r gamle B ekend te — glade Sangere, som kun h a r

tæ n k t paa a t p rise den herlige N a tu r og give denne G læde U d tr y k i

de res Sang. De h a r m aaske ogsaa s id d e t en A ften ved S tra n d k a n ten

og se t e t Skib, hvo rfra Sangen h a r ly d t ind til Dem , fo rtæ llend e i T o n e r

om den lille V e rd en , de r svømm er derude. Jeg véd, a t de fleste M en

n e sk e r fo rs ta a r disse Sangeres G læde; og hv ad er vel skønn e re end at

fo rs taa and re s G læde og glæde sig m ed dem.

H e r i D anm a rk er m an tilbø jelig til a t negligere K o rsangen , og vo re

K o r fø re r en kummerlig T ilvæ relse, navn lig fo rd i T ilgangen af Sangere

ikke e r tilstrækkelig . M an hæ vd e r fra nogle Sider, a t and re In te re s s e r

b ind e r navnlig Ungdomm en , den U ngdom , som enhve r Bevægelse m aa

have T ag i, og h e r m enes alm indeligt, a t d e t er Spo rten , de r h a r sin

sto re Skyld deri. Jeg tro r ikke, a t d e tte er rigtigt, og Bev iset h e rfo r

synes jeg, m an b e d s t se r i v o rt N abo land Sverrig. I ingen af de n o r

d iske L ande er Spo rten vel m ere u d b re d t og udv ik le t end i Sverrig, og

ingen af de no rd isk e Lande e r vel m ere sangelskende end Sverrig.

K o rsangen de rov re s ta a r uendelig m eget h ø je re og er m ege t m ere u d

v ik le t end he rh jemm e . Man ser heraf, a t Spo rten og Sangen udm æ rk e t