Tysk-fransk reformert Kirke, Gustafskirken, Skt. Albans Kirke, Skt. Ansgars Kirke.
309
Ved Kirken, der ejes af en Besty
relse og staar under den engelske
Konges Patronat, er ansat en Præst,
der er Legationspræst. — L itt.: Tekn.
Forenings Tidsskr. 11. Aarg. p. 136.
af Flint, Fakse Kalksten og svensk Kalksten (det sidste i Spiret) og bestaar af
Skib og Kor mod 0 ., det sidste med to smaa Udbygninger mod N. og S. (den
søndre er Orgelrum), samt ved Nordvesthjørnet Taarn (med Spiret 45 m). Den
udv. Længde er 30, Bredden 13 m. Ved Sydvesthjørnet er Hovedindgangen, der
fører ind til en Forstue langs Vestgavlen, hvor Døren er til Kirken. Det Indre
(200 Siddepladser) har en spidsbuet Tøndehvælving af Træ; et Sideskib mod
N., ligeledes med Trætag, optages
for største Delen af et Sakristi. I
Korets Østvinduer er der Glas
malerier (Korsfæstelsen), i Kirkens
Vestvinduer ligeledes (Englands
og Danmarks Værnehelgen). Præ
dikestol, Alter og Døbefont er af
brændt Ler. Der er Kirkeruder til
Minde om Prof. Stephens og Hus
tru, den tidl. Præst R. S. Ellis, Sir
Edmund Fane, Prins Albert Victor
af Wales og om Dronn. Victorias
60aarige Regeringsjubilæum samt
Epitafium over Kong Edward VII
og Mindetavle over britiske Sol
dater, døde i Danmark under Ver
denskrigen.
Skt. Ansgars Kirke,
den ro-
mersk-katolske Hovedkirke i Dan
mark,
Bredgade.
Katolikkerne
søgte oprindl. Kapellet i det
østrigske Gesandtskabs Bolig paa
Købmagergade (den senere Por-
cellænsfabrik); men 1766 flytte
des Kapellet ud i Bredgade paa
en Grund ved Siden af Frederiks
Skt. Albans Kirke.
Hospital. Det var en lav, uanselig
Bygning med Præstebolig, uden Vinduer ud til Gaden; Salen kunde rumme c. 700
Mennesker. Skønt det oftere var paa Tale at opføre en anseligere Kirke, blev Ka
pellet dog i Brug indtil 1842, da den nuv. Kirke opførtes 1841-42 af Menigheden
(indv. Vn 1842, konsekreret 8/s 1865 ved Ansgars 1000-Aars Mindefest) med kgl.
Tilladelse, dog uden Taarn og Klokker. Byggekapitalen (70,000 Rdl.) var en testa
mentarisk Gave fra Vinhandler C. P. Bianco (f 1813). Bygningen (Arkt. G. F. Hetsch)
er i oldkristelig-romanske Stilformer, af røde Mursten, med Granitsokkel, Sand
stensdetailler og Baand af gule Sten. I det ydre er kun Gavlfa^aden til Bredgade,
bag et Jærngitter mellem de to Indgangspavilloner, rigere udformet, over Hoved
portalen er der 5 Nicher med Zinkstatuer, og oven over dem staar Indskriften:
Christo Redemptori sacrum; som Gavl-Akroterier findes knælende Engle, og