116 / 633
308
Bygninger og Institutioner.
Til Kirken, der er selvejende og staar under Forstanderskab af Præsterne og de ældste,
hører to Menigheder, en tysk og en fransk. Ved Kirken er ansat en tysk Præst og en
Hjælpepræst samt en fransk Præst. — L itt.: D. L. Clément, N otice sur l’église réformée
frangaise, Copenh. 1870. — V. Lorenzen, Den reformerte Kirke, med Opmaal. af Alf.
Jørgensen, Kbh. 1 9 1 4 . — Grandjean, i Personalh. Tidsskr. 5. R. IV p. 2 80 .
Gustafskirken,
S.-Frihavnsvej, er opf. 1908-11 (Grundsten nedl.
4/ø
1908, indv.
Ve 1911) efter Tegn. af Domarkt. i Lund Th. Wåhlin for c. 350,000 Kr. Kirken,
der er bygget i gotiske Stilformer af blaaligt-røde Helsingborgsten med mørkt,
glasseret Tegltag, ligger omtr. i Retn. Ø.-V. og bestaar af Kor, Skib med Sideskib
Kirken ved Fløjdøre, og fortsættes mod S. i Præsteboligen. — S. for denne og
med Fagade mod S.-Frihavnsvej ligger Gustafsforsamlingens Alderdomshjem (Vic-
toriastiftelsen), indv. 20/s 1921 og udført efter Tegn. af Kirkens Arkitekt og i Kir
kens Stil, i 2 Stokv. og høj Kælder, og rummer 25 Etværelses Lejligheder.
Ved Gustafskirken, der er Kirke for den svenske Koloni og ejes af den svenske
Gustafsforsamling i København, er ansat en Præst og en A ssistent.— L itt.: „Architekten"
10/ø
1911.
Skt. Albans Kirke,
i Esplanaden ved Indgangen til Langelinie, for den engelsk
biskoppelige Menighed. Menigheden har siden 1771 haft Gudstjeneste i Byen,
først i det engelske Gesandtskabs Hotel, senere offentlig, bl. a. i Brødremenig
hedens Sal i Stormgade. Fra 1853 blev der paa Prof. G. Stephens’ Initiativ dannet
en Komité til Opførelsen af en Kirke, men først 1883 blev der givet Tilsagn om
Grunden, og den blev da opf. 1885-87 for c. 12,000 £ (19/s 1885 blev Grundst.
nedlagt af Prinsen og Prinsessen af Wales, den indviedes 17/9 1887). Bygningen,
efter Tegn. af den engl. Arkitekt A. W. Blomfield under stedlig Ledelse af Prof. L.
Fenger, er i engelsk-gotisk Stil, af Mursten, som helt dækkes med en Beklædning
Gustafskirken.
mod N., Sakristi og Taarn mod S.,
flugtende med Kirkens Vestgavl, samt
Vaabenhus S. for Taarnet; mod S. er
Kirken forbunden med Menigheds
huset. Taarnet har højt Kobberspir.
I Kirkens Vestgavl en Vinduesrose,
der ligesom Portalerne til Kirkens og
Menighedshusets Hovedindgange er
hugget af Ignaberga Kalksten. Kir
kens Indre har Betonhvælvinger,
Væggene bærer lette Dekorationer.
Alterbord af sort poleret Granit med
Opsats i udskaaren Eg, der ligesom
Prædikestolen er udført af Billedhug
gerne Thomas Hansen og J. Jakob
Bregnø. Over Alteret et Glasmaleri
(Bjærgprædikenen), af C. N. Overgaard,
der ogsaa har udført Glasmalerierne
ved Døbefonten og i Vinduesrosen.
Døbefont af Sandsten. Kirken har 400
Siddepladser. Menighedshuset, i 2
Stokv. med Kælder, rummer bl. a. 2
Sale, der kan sættes i Forb. med