114 / 633
306
Bygninger og Institutioner.
Før 1795 havde Kirken 3 Hovedindgange, i N., S. og V. Nu er Indgangen
alene fra V., gennem den gamle, stærkt fornyede Taarnportal, hvorover der er
opstillet en moderne Skt. Nicolai-Figur. Det nedre Taarnrum tjener som Garde
robe. Kirkebygningens Indre er nu som tidligere treskibet, men Hovedskibet er
afskildret fra Sideskibene ved Glasvægge i Arkadebuerne, og der er indbygget ret
lavtsiddende Hvælvinger, idet Højkirken er indrettet som en øvre Etage, ligeledes
hvælvet. Hovedskibets nedre Del bruges som Kirke- og Mødesal. Af Inventar findes
et Alterbord med Trækors, en Talerstol, en Døbefont fra Beg. af 19. Aarh., der har
staaet i Holmens og senere i Hvidovre Kirke, samt 4 store Lysekroner. Bygnin
gens andre Dele har nu Anvendelse som Folkebibliotek, medens Bymuseet ikke
lod sig installere i Bygningen. I det nedre Taarnrum staar Toppen af det gamle
Spir, genfundet i Grunden paa den anden Side af Gaden 1902, samt en Gravsten
over Sognepræst Jacob Nielsen, f 1571. I et øvre Taarnrum er der opstillet en
Del Stenfragmenter, fundne ved Udgravninger paa Kirketomten, deribl. Rester af
Kirkens rige Renæssanceportaler og Døbefont, en muret middelalderlig Grav,
Gravsten over Bygmester Morten Bussart
(f
1544) og over Rentemester Ove Høg,
f 1628, samt Fragmenter af Epitafiet over Generalløjtn. Niels Rosenkrantz, f 1676
(af Lambert v. Haven), og i Folkebibliotekets Lokaler findes et Par Montrer med
andre, Bymuseet tilhørende Erindringer fra den gamle Kirke, deribl. en Model af
en Solskive med Longomontanus’ og Ole Rømers Navne. De øvre Rum i søndre
Udbygning, der beboedes af Rentzmann indtil hans Død 1923, henstaar som
Mindestuer, med Bohave fra hans fædrene Hjem.
Paa Kirkebygningens Nordøsthjørne er der 1921 opsat en Mindetavle med Por-
trætmedaillon over Hans Egede og Gertrud Rask.
L itt.: Den danske Reformations M odeikirke, Skt. N. K. 1 2 1 6 -1 7 9 5 . Kbh. 18 8 7. —
M. Vogelius, Kulturhist. Bidrag til N. Kirkes Hist. i 17. og 18. Aarh. Kbh. 1914. —
Em il Madsen i Hist. Medd. om Kbhvn. II p. 4 0 9 . — C. A. Jensen, Skt. N. Kirke,
Taarn og Spir i Fra Arkiv og Museum IV p. 168 og 5 8 5 . — Sml. Berl. Tid. 18/n 1914
og 111. Tid.
15/4
1 9 23 , samt „Architekten" u /s, 21/s og 28/s 1915.
Af Kirker for Menigheder, der ikke hører til den danske Folkekirke, nævnes:
Tysk-fransk reform ert Kirke,
Hj. af Gotersgade, Rosenborggade og Aabenraa,
skylder Indvandringen af Kalvinister i Slutn. af 17. Aarh. — og den reformerte
Dronning Charlotte Amalie — sin Tilblivelse. Efter at de Reformerte en Tid havde
haft Tilhold i hendes private Kapel paa Slottet, bevilgedes der ved Reskr. af 8/i
1685 de hollandske, tyske og franske Kalvinister fri Religionsøvelse og Tilladelse
til at bygge en Kirke i den sydi. Udkant af Christianshavn. Allerede s. Aar ind
rettedes et midlertidigt Kapel i det nuv. Prinsens Palæ; men først efter at de for
nødne Pengemidler var tilvejebragte bl. a. ved en Gave af 11,000 Rd. fra Dron
ningen, begyndte Bygmestrene Frederik og Nicolai Muller Kirkens Opførelse paa
den af Kongen 27/i 1687 skænkede Grund, hvor den nu staar;
1688 lagde
Dronningen Grundstenen, og 10/n 1689 indviedes den. Kirken, hvor der lige
fra Begyndelsen prædikedes baade Tysk og Fransk, havde midt paa Taget et lille
Klokketaarn, men Klokken maatte ikke bruges. Ved Byens Brand 1728 gik Byg
ningen op i Luer; men for Menighedens egen Regning og ved Indsamlinger
baade i Ind- og Udland blev den atter opf. omtrent i samme Skikkelse som før.
Den indviedes
4/3
1731, og s. Aar købte Menigheden for 800 Rd. Orgelet i Slots
kapellet, som man da begyndte at nedbryde. Af Restaurationer nævnes en i
1870’erne, da Spiret helt nedtoges og opforgyldtes, og en i 1889 baade ind- og