112 / 633
kullet Kirke. Før Grevefejden var der samlet Penge og 200,000 Mursten til
et Taarn, men først 1582 begyndte man paa Chrf. Walkendorfs Initiativ „fra
Fundamentet" at rejse det til vore Dage bevarede Nicolai Taarn, der stod under
Bygning endnu 1591. 1611 fik det et højt, ottekantet Spir, der styrtede ned i en
Januarstorm 1628, hvorefter Taarnet maatte nøjes med en „plat og nedrig Spids"
indtil 1665-69, da der rejstes et meget dekorativt Renæssancespir efter Tegn. af
kgl. Bygmester Albertus Mathiesen. Forinden havde ogsaa Kirkebygningen faaet
Udvidelser. Kort efter Taarnmurenes Fuldendelse tilbyggedes et anseligt søndre
Vaabenhus, og efter at Spiret ved sit Fald havde ramt Kirkens Hvælv, erstattedes
det oprindelige Kor i 1630 af en rank, 3 Fag lang Bygning, af samme Højde
som Midtskibet, med Spir og Spidsgavle, smykkede med Statuer og malede Kob
berplader, sikkert efter Tegn. af den yngre Hans v. Stenvinkel (begr. i Kirken
1639). Ogsaa Kirkens Indre pristes for sin prægtige Udsmykning med Malerier
(Altertavle af Karel v. Mander), Skulpturer og Gravmæler*).
1 denne Skikkelse stod Kirken og Taarnet i alt væsentligt uforandret gennem
største Delen af 18. Aarh., omend de underkastedes en mindre Istandsættelse
1738-42. Skaanet under Ildebranden 1728 ødelagdes Bygningen ved den følgende
store Brand, da Ilden 5/ø 1795 først angreb Taget og derefter Spiret, der styrtede
ned Kl. 87a Aften. Hvad Luerne levnede, ødelagdes i Løbet af de følgende Aar, da
Bygningen henstod som Ruin, medens man drøftede dens Genopførelse til kirke
ligt eller verdsligt Brug (sml. Fr. Schiøtt i „Architekten" V p. 33 og Tillæg p. IX).
Ved kgl. Reskr. af
21/ 12
1804 nedlagdes Sognet, som fordeltes mellem Frue, Hel
liggejst, Trinitatis, Holmens og Garnisons S. 1807 paatænkte man at indrette
Ruinen til Nationalmuseum og Brandstation (V. Hermansen i Hist. Medd. om Kø
benhavn. 2. R. Il p. 36), en Plan, hvis Gennemførelse det engelske Bombardement
umuliggjorde. Ruinen fik nu bl. a. Anvendelse som Pakhus for Hærmateriel,
indtil den blev nedrevet 1814-17, med Undtag, af Taarnet og det vestligste Fag
af Kirkeskibet, der 1820 blev indrettet til Hovedbrandvagt og istandsat i gotisk
Stil, med en udkragende Tindekrans øverst paa Taarnet, alt efter Tegn. af Brand
major H. C. Schmidt. 1868 opsattes paa Taarnets Platform Tidssignalet, „Kuglen",
i Sammenhæng med et Normalur nede i Taarnet (Hist. Medd. om Kbh. II
p.
457).
Paa den fordums Kirkeplads rejstes nogle Træskure for Grønthandlere og Slagtere,
og 1845, da den østligste Del udlagdes til Gade, opførtes nye Slagterboder
(„Maven") af Støbejærn i gotisk Stil, efter Tegn. af Arkt. Hagemann. Denne Tilstand
maatte af mange føles som en Fornedrelse, og især efter at Brandvæsenet 1892
havde forladt Taarnet, som saaledes stod ubrugt, fremkom der talrige Projekter til
den gamle Kirkeplads’ Omdannelse, deribl. Forsøg til Rekonstruktioner af Kirken,
udførte af Arkt. H. C. Amberg, der til Slut gennemførtes i noget ændret Form.
1908-10 rejstes, samtidig med en Istandsættelse af Taarnets Murværk, det af
Brygger Carl Jacobsen bekostede Spir, en Efterligning af Albertus Mathiesens.
1913 skænkede Departementschef, Lenssekretær P. N. Rentzmann, i Overensstem
melse med sin tidligere afdøde Søster, Frk. Ida R., Kommunen hele sin Formue
til Genrejsning af Kirkebygningen, saaledes at denne skulde bruges til Forsam*) Af kendte M ænd, der har hvilet i K irken, kan foruden H ans Sten v in k el n æ v n es: Fr. I l’s
M øntm ester A ndreas M etzner, f 1596, Borgm . M ikkel V ibe, f 1624, R entem ester O ve H øeg til
Todbøl, f 1628, M aler og A rkitekt M orten v. Steen w in kel, f 1646, H ofm arskal Adam H enr.
Pen tz, f 1657, H ans Lindenov, + 1659, R igshofm ester Jo a ch . G ersdorff, f 1661, R igsrd. O tte
K rag, j 1666, N iels R osenkrantz, falden ved H elsingborg 1676, Stiftam tm d . C ornelius Lerche
til N ieistrup, f 1681, Stadshauptm d. Fr. Thu resen , f 1675, og G en erallø jtn . Jo h an Rantzau,
f 1706. O gsaa H ans T avsens 1. H ustru D orothea (S ad o lin ?) har væ ret begrav et her. Paa
K irkegd. har bl. a. Sten Stures M oder og Søster, der døde i K bh. under P esten 1524, og H ans
Egede m ed H ustru hv ilet. (Se P ersonalhist. T idsskr. I p. 192 flg.).
304
Bygninger og Institutioner.