Previous Page  111 / 633 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 111 / 633 Next Page
Page Background

Niels Skovgaard, der ogsaa har skaaret Rammen; Altertæppet, med gule Lilier og

lilla Krokus, er tegn. af Joak. Skovgaard, der sammen med Broderen har dekoreret

Prædikestol og andet Inventar. Paa hver Side af Alteret et hvidkalket Mursæt,

hvoraf det ene gemmer Opgangen til Prædikestolen. Gammel Døbefonts Granit­

kumme fra Randlev i Jylland. Bag Koret findes Ligstue, Konfirmandstue samt

Præste- og Daabsværelse. I Kirken to Gibsbasrelieffer: Englen og Hyrderne, af Peters,

og Hjorten drikker af de rindende Vande ved Korsets Fod, af Niels Skovgaard.

Kirken har c. 800 Siddeplad­

ser. — Paa Grunden S. for

Kirken er 1904-05 opf. et

M e n ig h e d sh u s og et Klok-

ketaarn, samt 2 Beboelseshuse

(Arkt. A. Clemmensen og R. V.

Rue, se „Architekten“

1U

1906).

Ved Kirken, der ejes af Me­

nigheden og hører under Frede­

riksberg Provsti, er ansat en

Præst.

Emmaus, De døvstummes, Immanuels Kirke og Skt. Nicolai Kirkebygning.

303

Skt. Nicolai Kirkebygning.

I Middelalderen var Skt. Nico­

lai Kirke sikkert den betyde­

ligste i Staden efter Vor Frue,

og ligesom Skt. Clemens og

Skt. Peder synes den at have

eksisteret allerede ved det

københavnske Kollegiatkapi-

tels Grundlæggelse i Aarene

før 1209, omend den først

1261 nævnes ved Navn; lig­

gende tæt ved Strand og

Havn var den indviet til de

søfarendes Værnehelgen. Paa

Kirkegaarden havde Borgerne

Tilhold under Oprøret 1294.

I Slutningen af Middelalde­

ren blev Bygningen helt ombygget; Højalteret indviedes 1509 af Bispen fra

Oslo, og ifl. Hvitfeldt blev Kirken fuldendt med Hvælvinger og Tag 1517. Bil­

leder og Udgravningerne i Anledning af den Rentzmannske Bygnings Opførelse

viser, at denne sentgotiske Kirkebygning var et treskibet Langhus, 6 Fag langt,

med et polygonalt Korparti af samme Bredde som Skibet, alt af Munkesten (lige­

som der ved den nævnte Udgravning fandtes Spor af, at ogsaa en ældre Kirke

har været af brændte Sten). I det indre havde Kirken svære, firkantede Arkade­

piller mellem Hovedskibet og Sideskibene. Til Skibets nordre Side sluttede sig

en Udbygning paa to Fag, sikkert det af Rigshofm. Povl Laxmand 1501 stiftede

Vor Frue Kapel. Allerede tidligere nævnes et Skt. Nicolai Kapel, og Kirken rum­

mede mindst 13 Altre.

Den sentkatolske Bygning, hvori Mester Reinhard 1520 forkyndte Luthers Lære

for første Gang i Danmark, og hvor Hans Tavsen blev Prædikant 1529, var en

Immanuels Kirkes Menighedshus.