535 / 633
Axelborg.
I I I .
Befolknings-, Erhvervs- og Boligforhold m. m.
Befo lkn ings- og Erhvervsforhold .
Den første danske Folketælling afholdtes i 1769. Men Rubin har ved Hjælp
af Kirkebøgernes Fødselstal beregnet det københavnske Folketal længere tilbage i
Tiden, saaledes til c. 25,000 i 1633, knap 30,000 i Tiden kort før Enevældens Ind
førelse og til c. 60,000 i 1680-90. Den meget betydelige Stigning i Ene
vældens første Tid forklares bl. a. ved Københavns voksende Betydning som Sæde
for Kongen og Administrationen samt Garnisonens Forøgelse. I 1710 anslaas
Folketallet til c. 66,000, men efter Pestens Hærgninger i de følgende Aar til
kun c. 44,000, hvorefter Sygdommen altsaa skulde have bortrevet en Tredjedel af
Byens Befolkning.
Ved Folketællingen i 1769 udgjorde den københavnske Befolkning c. 92,500 Per
soner, heri medregnet Militære, der iøvrigt ikke inddroges under Folketællin
gen. ’ De forskellige Tællinger i det 19. Aarhundrede viste en meget uregelmæs
sig Befolkningstilvækst. Fra 1801 til 1840 steg Folketallet kun fra 100,975 til 120,819,
svarende for hele Tidsrummet til knap V* % aarlig. Grunden til denne meget
langsomme Stigning maa søges i den daværende økonomiske Stilstand, som i
første Række gik ud over Hovedstaden. Efter 1840 og navnlig i Halvtredserne og
Tredserne er der nogen Fremgang i Erhvervslivet, der forøger Befolkningstil
væksten til omkring 17a °/o aarlig, saaledes at Folketallet i 1870 er naaet op paa