539 / 633
Befolknings- og Erhvervsforhold. Bolig-, Leje- og Ejendomsforhold.
731
Statsadministrationen, Rets- og Politivæsen, Hær og Flaade har deres Hovedsæde
dér, ligesom Universitetet og de andre højere Læreanstalter samt de betydeligere
Museer fortrinsvis er beliggende i Hovedstaden, der ogsaa øver stor Tiltrækning
paa Udøverne af kunstnerisk og litterær Virksomhed.
Nedenstaaende Oversigt af 1921 tjener til at belyse Forskellen i den sociale
Lagdeling mellem Hovedstaden, Købstæderne og Landdistrikterne ved at dele
Forsørgertallene indenfor de nævnte Landsdele mellem Hovedpersoner, Funktio
nærer og Arbejdere. Oversigten omfatter de tre Hovederhverv Industri, Handel og
Trafikvæsen.
Gennemsnitstallet af Medhjælpere pr. Hovedperson udgør for de tre i Oversigten
nævnte Landsdele hhv. 4,61, 3,17 og 1,62, saaledes at der altsaa forholdsvis paa
Hovedstaden kommer et meget stort, paa Landdistrikterne et lille Medhjælpertal,
medens Købstæderne indtager en Mellemstilling. Karakteristisk er det, at Forskel
len er særlig stor for Funktionærernes Vedkommende. Dette forklares ved de
mange, undertiden meget store Virksomheder, der findes i København, og som
kræver en talrig Stab af højere Medhjælpere.
Stor økonomisk og kulturel Interesse knytter der sig til Københavns Beboelses
forhold, hvorom Oplysninger haves noget tilbage i Tiden. I Begyndelsen af
1850erne var Boligtilstanden i Hovedstaden yderst slet, hvilket navnlig kom klart
for Dagen under den store Koleraepidemi i 1853, der bl. a. gav Stødet til Op
rettelsen af „Lægeforeningens Boliger” (se p. 546). Og kort efter Krigen i 1864
stiftedes „Arbejdernes Byggeforening”, der har udfoldet en stor og gavnrig Virk
somhed for Boligsagen. Men af mere vidtrækkende Betydning for dennes Fremme
blev dog den Stigning i Arbejdslønnen, der efterhaanden fandt Sted, og som
gjorde det muligt for de brede Befolkningslag at ofre mere paa deres Husleje. Og
fra 1880 optoges der en regelmæssig københavnsk Boligstatistik, og man kunde
nu gennem en lang Aarrække følge en glædelig fremadskridende Bedring i de
københavnske Boligforhold, idet der bl. a. skete store Forskydninger fra Et- hen-
imod Toværelses- og senere Tre- og Fireværelseslejligheder, ligesom Kælder- og
Baghuslejlighederne trængtes mere og mere tilbage. Men efter den store Bygge-
og Bankkrise i 1908, der skyldtes en vild Byggespekulation, og som bragte Antallet
af ledige Beboelseslejligheder usædvanlig højt op, nemlig til et Tal af over 9000,
indtraadte der for et længere Tidsrum en meget stærk Indskrænkning i Byggeriet,
der naturligvis maatte virke ugunstigt ind paa Boligforholdene. Saa kom Verdens
krigen og lagde nye Hindringer i Vejen for Byggevirksomheden bl. a. ved en
stærk Stigning i dens Omkostninger. I 1916 var Lejeledigheden betænkelig nær
ved Nulpunktet, og siden dengang har der i København hersket en udpræget
Boligknaphed, der bl. a. har ført til, at selv de ringeste Beboelseslejligheder i
Hovedpersoner
Funktionærer .
Arbejdere . . .
Antal af:
Hovedstaden Købstæder Landdistrikter
4 0 ,9 7 3
4 6 ,6 6 0
6 1 ,1 1 3
6 1 ,7 7 5
3 8 ,9 8 0
2 2 ,2 91
1 2 7 ,0 2 9
1 0 9 ,1 6 5
7 6 ,5 8 0
Bo lig -, L e je - og E jendom sforhold