536 / 633
728
Befolknings-, Erhvervs- og Boligforhold m. m.
181,291. Og i den følgende Periode, da Voldene rives ned, og der opføres helt
nye Bykvarterer indenfor Søerne, indvandrer der megen udenbys Arbejdskraft, og
Københavns aarlige Tilvækst stiger nu stærkt i Halvfjerdserne og navnlig i første
Halvdel af Firserne, da den udgør omkring 3Va % aarlig, saaledes at Folketallet
er bragt op paa 280,054 i 1885. I den følgende Tid er Tilvæksten langsommere,
og i 1895 er Folketallet 333,835. Paa Grund af de forestaaende Indlemmelser i
København af de tilstødende Kommuner udsættes den følgende Folketælling til
7a
1901, og i dette og det følgende Aar skete Indlemmelsen i København af Valby,
Brønshøj og Sundbyerne, der forøgede Kommunens Areal til over det dobbelte.
Ved Folketællingen
1/z
1901 havde København indenfor sine fremtidige Grænser,
herunder indbefattet Sundbyerne, der først indlemmedes i 1902, 400,575 Beboere.
Ved de følgende Tællinger voksede Byens Indbyggertal til 426,540 i 1906, 462,161
i 1911, 506,390 i 1916 og 561,344 i 1921. Siden 1924 er Folketallet pr. Va beregnet
paa Grundlag af aarlige den 5/n afholdte Tællinger, i 1928 ansloges Tallet til
599,776.
Frederiksberg var i 1801 en lille Landsby med et Folketal paa 1172, der endnu
i 1855 kun var vokset til 4342; men fra nu af skyder det raskere i Vejret, udgør
8164 i 1860, 16,878 i 1870 og 26,510 i 1880, og i de følgende Tiaar tager det
stærk Fart til 46,954 i 1890, 76,231 i 1901 og 97,237 i 1911. Herefter indtræder
der en Standsning, saaledes at det i 1927 kun er naaet op paa 103,701. Gentofte
Kommune er talmæssig først kommet til at spille en betydende Rolle i de sidste
Aartier. Folketallet udgjorde i 1801 1962, i 1890 7449, i 1901 14,470 og i 1927
41,296.
Om de store Forskydninger i Folketållet, der er foregaaet indenfor Københavns
Bydele (hygiejniske Distrikter) siden Indlemmelserne i 1901 og 1902, faas Oplys
ninger af nedenstaaende Oversigt:
1901
1911
1921
1927
1. København indenfor Søerne og Christianshavn 1 5 2,72 2 12 7 ,7 85 1 2 8 ,8 12 1 1 8 ,6 3 9
2. ø ste rb ro .....................................................................................
36,251
6 1 ,7 2 4 7 6 ,0 8 3 7 8 ,9 1 6
3. Indre N ø rre b ro ....................................................................
8 3 ,3 2 8 81 ,1 1 1
8 9 ,4 0 2 8 6 ,4 3 3
4. Ydre Nørrebro ....................................................................
2 2 ,1 8 2 42 ,6 6 1
5 0 ,4 0 7 5 7 ,7 2 9
5. V esterb ro..................................................................................
6 5 ,5 6 4 7 4 ,6 8 1 8 4 ,8 2 0 7 9 ,2 7 8
6. V alb y ..................................................................................
7 ,4 8 4
1 3,679 2 6 ,5 0 7 3 6 ,8 8 8
7. Brønshøj ..................................................................................
9 ,9 6 4
18 ,2 1 4 3 2 ,6 7 7 5 3 ,6 9 3
8. Amagerbrokvarteret og Sundbyerne.......................
22 ,4 9 1
4 1 ,3 1 2 7 1 ,2 6 7 8 5 ,3 8 3
9. Skibe i Havnen og paa Reden ................................
5 89
994
1,369
1,488
København i a l t ....................................................................
4 0 0 ,5 7 5 4 6 2 ,1 6 1 5 6 1 ,3 4 4 5 9 8 ,4 4 7
Man ser, hvorledes Befolkningens Tyngdepunkt med rivende Hast forskyder sig
fra Københavns indre til dens ydre Kvarterer, særlig de indlemmede Distrikter,
hvis Befolkningstilvækst i 1921-27 er større end hele Københavns. Alene Brøns
højs Tilvækst udgør i dette korte Tidsrum over 20,000. 1 de sidste Aar er
det ikke alene den gamle By, men ogsaa de indre Forstæder, som aftager i
Folketal.
Vi skal her nævne de københavnske Gader, der i 1925 havde det største Beboer
tal: Ryesgade 7801, Nørrebrogade 7174, Vesterbrogade 6107, Saxogade 5711, Bleg
damsvej 5601, Amagerbrogade 4590, Østerbrogade 4541, Jagtvejen 4469, Oehlen-