540 / 633
732
Befolknings-, Erhvervs- og Boligforhold m. m.
Byens fattige Sidegader, der faa Aar i Forvejen var blevet forladt og ombyttet
med bedre Boliger i de ydre Distrikter, atter blev taget i Brug. Andre Virkninger
af Boligknapheden var det, at talrige Familier maatte nøjes med Lysthuse, Barak
ker eller lignende til Beboelse eller saa sig tvunget til at flytte sammen med
andre Familier i een Lejlighed. Og denne Sammenpresning af Befolkningen har
fundet Sted til Trods for, at det Offentlige under store Ofre kar ydet sin Bistand
til at fremme Byggeriet; navnlig Københavns Kommune er optraadt som Byg
herre i stor Stil og har desuden i Forening med Staten paa forskellig Maade, f.
Eks. ved Tilskud og billige Laan, støttet det private Byggeri, der i de senere Aar
for en meget væsentlig Del er gaaet over til at blive Foreningsvirksomhed. Af
29,433 københavnske Beboelseslejligheder opførte i Aarene 1916-25 skyldes 6038
Stat eller Kommune, 12,969 Byggeforeninger, 10,126 Private og 300 Stiftelser,
medens de tilsvarende Tal for Aarene 1900 til 1915 var henholdsvis 754, 1576,
36,300 og 1374. Som man ser, er der sket store Forskydninger i Boligbyggeriets
Finansiering, idet Privatmænds Byggevirksomhed, som tidligere spillede den do
minerende Hovedrolle paa dette Omraade, er traadt meget stærkere i Baggrunden.
I de sidste Aar har der i København været en ret betydelig Tilgang af nye Be
boelseslejligheder, hvis Antal i 1926 og 1927 udgjorde over 4000 pr. Aar, men
desuagtet er Antallet af ledige københavnske Beboelseslejligheder vokset meget lang
somt og udgjorde saaledes pr. April Flyttedag 1928 kun 265. Den ringe Stigning
har forskellige Aarsager. Saaledes stiller Overgangstiden til regelmæssigere Bolig
forhold store Krav med Hensyn til Tilgangen af nye Lejligheder. Nævnes kan det
ogsaa, at Antallet af husvilde Familier, som Kommunen har maattet tage sig af, fra
Foraaret 1926 til 1928 er aftaget fra c. 1870 til c. 1300, ligesom der maa antages
i dette Tidsrum at være sket nogen Forbedring i den stærke Overbefolkning,
hvilket har lagt Beslag paa et vist Antal Boliger. Dertil kommer, at Antallet af
Husstande paa Grund af det aftagende Børnetal vokser hurtigere end Befolknings
tilvæksten, hvilket naturligvis ogsaa kræver en rigeligere Boligforsyning.
Om Antallet af Beboelseslejligheder af forskellig Størrelse i København og Nabo
kommuner ved Folketællingen 1925 faas Oplysninger af nedenstaaende Tabel:
København
Frederiksberg
Gentofte
Lejligheder m ed:
Antal
°/o
Antal
°/o
Antal
°/°
1 Væ relse
14,03 5
8,3
1,245
4,1
3 5 0
3 ,4
2 V æ relser................................
7 0 ,9 5 7
4 1 ,7
6 ,7 6 9
2 2 ,4
1 ,6 75
16,3
3-4 —
6 6 ,4 9 8
39,1
1 4,8 8 2
4 9 ,2
3 ,8 9 8
3 8 ,0
over 4 Væ relser....................
18 ,4 73
1 0 ,9
7 ,3 3 2
2 4 ,3
4 ,3 4 0
4 2 ,3
Tilsammen . . .
1 6 9 ,9 6 3
100,0
3 0 ,2 2 8
100,0
1 0,2 6 3 100,0
Lysthuse o. lign.....................
3 ,1 5 2
196
256
Ialt B eb o elser.. .
1 7 3 ,1 1 5
3 0 ,4 2 4
10,519
Antallet af egentlige Beboelseslejligheder udgjorde altsaa i København, Frede
riksberg og Gentofte Kommuner henholdsvis 169,963, 30,228 og 10,263 eller til
sammen for Storkøbenhavn 210,454. Hertil kommer et ret betydeligt Antal Be
boelser i Sommer-Lysthuse og lignende, hvorved det samlede Antal Beboelser i
Storkøbenhavn vokser til godt 214,000. Tabellen viser de i H. t. Lejlighedernes
Størrelse langt gunstigere Beboelsesforhold i Frederiksberg og Gentofte Kommuner
sammenlignet med selve København, der i langt højere Grad huser en Arbejder
befolkning. De 214,000 Lejligheder havde ialt 709,611 Beboere, hvilket giver et
Gennemsnitstal af 3,31 Beboer pr. Lejlighed.