95 / 633
Filips Kirke, Nathanaels Kirke, Allehelgens Kirke og Skt. Matthæus Kirke.
287
ningen, der ikke er fuldført, er opført af røde Sten paa Sandstenssokkel med
midlertidigt Tag og bestaar af Krypten, der foreløbig er indviet til Sognekirke.
Kirken har c. 420 Siddepladser.
•
Ved Kirken, der ejes af Kbh.s Kirkefond, er ansat en Sognepræst og en Kaldskapellan.
Allehelgens Sogn, under Holmens Provsti, er opr. */n 1924 af Dele af Nathanaels og
Sundby Sogne.
K irk e r under V e s tre P ro v sti.
Skt. Matthæus Kirke,
Hj. af Valdemars- og Matthæusgade, er opf. 1878-80
(Grundst. nedl. 29/s 1878, indv. 7/n 1880) paa en af Kommunen, Etatsrd. Switzer og
Vekselmægler
Lorentzen
skænket Grund for c. 270,000
Kr., af hvilke Kommunen
gav 40,000, c. 100,000 ind
kom ved Gaver, og 120,000
(hvoraf 20,000 skulde være
Kirkens Driftskapital) laan-
tes af Kultusministeriet.
Før Grundstenen kunde
nedlægges, maatte der fore
tages et betydeligt Arbejde
for at naa fast Bund, saa
at Fundamenterne under
Jordlinien er 4,4 m. Byg
ningen (Arkt. L. Fenger) er
over
Granitsokkelen
af
flammede Mursten med
ydre Beklædning af røde
Mursten, i romanske Stil
former
af norditaliensk
Præg, og bestaar af Skib
og Kor ud i eet, Taarn
med Spir mod 0 . (56 m
til Fløjstangen) og mod
V. en større og to mindre
halvrunde
Udbygninger.
Den hele udv. Længde er 51 (deraf Skib og Kor 33), Bredden 20 m. Hovedpor
talen, med to Søjler af Fakse Kalksten og i Tympanon et Zinkrelief (de hellige
tre Konger), er i Taarnet, hvis Underrum er Forhal; over de to Sidedøre til
Trapperummene i Sideskibene er der to mindre lign. Relieffer (alle af V. Bissen).
Det Indre er delt i et Midtskib og to Sideskibe, i hvilke der er Pulpiturer, der
ligesom Sangertribunen foran Orgelet over Indgangen bæres af Piller og Jærnsøj-
ler med udv. Beklædning af kunstigt Marmor. Midtskibets Endefag og Sideskibene
har Tøndehvælvinger, medens Midtfagene dækkes af 3 af Potter murede Kupler.
Det 0,6 m hævede Kor skilles fra Skibet ved en Egetræsskranke med Fyldinger af
Støbejærn. Paa Alterbordet, af kunstigt Marmor, staar et Krucifiks af Buksbom.
Paa Altervæggen er af H. Olrik 1883 malet et 11 ra højt og 9 m bredt Billede:
Bjærgprædikenen (et Forarbejde til det er i Skt. Peders Kirke i Næstved, se III
p. 286). Døbefonten er af carrarisk og belgisk Marmor. Over Himlen paa Prædike