90 / 633
282
Bygninger og Institutioner.
Christians Kirke,
paa Christianshavn for Enden af Strandgade. De tyske paa
Christianshavn havde allerede 1660 faaet deres egen Præst, som prædikede i Vor
Frelsers Kirke. Men da Menigheden var vokset stærkt, ansøgte dens ansete Præst
Josias Lorck om, at der maatte blive bygget den en „egen maadelig Kirke“, til hvilken
ogsaa den tyske Del af Garnisonen paa Christianshavn skulde høre. Ved Reskr. af
28
/3 1749 blev Tilladelsen givet, og de nødvendige Pengemidler tilvejebragtes ved
Indsamling særlig i Monarkiets tysktalende Dele (c. 10,000 Rd.), ved to Lotterier
Da den tyske Gudstjeneste i Garnisons Kirke ophørte ved Reskr. af 15/91819, blev
hele den tyske Garnison i Kbh. henvist til denne Kirke, og Patronatet gik over til
Kbh.’s Kommandant. I de næste Aar stod Menigheden i sit største Flor (Grundtvig
havde 1832-39 Tilladelse til at holde Aftengudstjeneste i Kirken for sin frie Me
nighed), men efterhaanden svandt den ind, og ved Res. af
4/ 12
1886, da Menig
heden kun talte 46 Medl., nedlagdes den. Kirken stod nu ubenyttet og forsømt,
kun af og til brugt ved Begravelser i Gravkapellet, indtil den ved Res. af
8/a
1899
blev bestemt til dansk Sognekirke, og
2/a
1901 toges den i Brug og fik sit nuv.
Navn, efter at den s. Aar var bleven restaureret indvendig for 41,500 Kr. af Kir
kens egne Midler. Ved en ny Restauration i 1904 blev Taarn og Spir istandsatte
for c. 30,000 Kr. Begge Restaurationer lededes af Arkt. Fritz Koch.
Kirken er opført i Rokokostil, paa Granitsokkel af gule Mursten og med Beklæd
ning af tysk og gullandsk Sandsten paa Hovedfa^aden og Taarnet, og har Form
Christians Kirke.
(c. 40,000 Rd.; en Tid kaldtes Kir
ken „Lotterikirken"), ved Afgift af
Embedsbestallinger (c. 26,000 Rd.) og
ved frivillige Gaver, saa at der i det
hele indkom over 80,000 Rd. Til
Kirkeplads gav Kongen ved Reskr. af
17/2
1750 den største Del af det
gamle Saltværk (1754 udvidedes Grun
den ved Tilkøb af det vestindiske
Kompagnis Plads), og Tegningerne
udarbejdedes af N. Eigtved. Først
da man mente at have Penge nok,
nedlagdes Grundstenen 12/ø 1755 til
Frederikskirken,
som den døbtes, og
Opførelsen gik nu saa rask, at Byg
ningen allerede Sommeren 1756 var
under Tag; 16/n 1759 fik Kirken sine
Privilegier, og 2/i
2
s. Aar foregik Ind
vielsen. Der manglede dog en Del,
saa at Kongen 1761 gav 60,000 Rd.
(5000 aarl.) til dens fuldkomne Istand
sættelse, Kirkegaardens Indhegning
osv.; indtil Udg. af 1764 var der i det
hele medgaaet 92,852 Rd. Taarnet fik
dog kun et lavt Pyramidetag. Først
1769 opførtes Spiret (37e opsattes Fløj
en) efter Tegn. af G. D. Anthon, der
ogsaa havde ledet Kirkens Opførelse
efter Svigerfaderen Eigtveds Død 1754.