88 / 633
28Q
Bygninger og Institutioner.
Yderhjørner. Over den sydvestl. Fløj, hvor Hovedindgangen er, hæver sig Taarn
og Spir. Hele Kirkens Længde fra SV. til NØ. er 56 m, paa tværs i Korset er der
49 m. Hovedportalen, af Sandsten, har to korinthiske Søjler og en Frontespice, i
hvilken et Skjold med Chr. V ’s Navnetræk og hans Valgsprog: Pietate et justitia;
paa det øverste Trappetrin staar: „Anno 1682 blev den første Sten lagt og sidste
1694 sluttet". Det firkantede, murede Taarn, der over Portalen gennembryder
Taget, har rundbuede Vinduer og Sandstensprofiler; over de 4 Hjørner af Taarnets
øverste, murede Stokværk, der er paabygget samtidigt med Spiret, sidder Sand
stensstatuer af Evangelisterne (restaur. 1889-91). Over Taarnmurene hæver det slanke
kobbertækte Spir sig, først ottekantet, derover cylindrisk, omslynget i 4 Vindinger
af den ydre Spiraltrappe (c. 150 kobbertækte Trin), der smalner opefter og er be
skyttet af et Jærngitter; øverst bærer det Kuglen (Verdensgloben), der er 2,5 m
i Tværmaal, kronet af den 2,8 m høje Frelserstatue med Sejersfanen. Taarnets
Murhøjde er 43,3 m, Spirets Højde til Figuren med Fanen 86,6 m, det højeste i
København efter Frue Kirkespirs Fald 1807, indtil det nye Raadhustaarn blev opført.
Gennem den tøndehvælv. Forhal (hvori 3 Kirkeblokke, den ældste fra 1684)
kommer man ind i det lyse Kirkerum, der er dækket med Krydshvælvinger, hvoraf
den kvadratiske Midthvælving, der hviler paa 4 fritstaaende Sandstenspiller, er den
højeste, 21 m over Gulvet, medens Korsfløjenes atter er højere end Hjørnekvadra
ternes. Hvælvingerne, især Midt- og Alterhvælvingen, har Stukarbejde (oprindl.
udf. af Billedhugger Chr. Nerger 1694-96) og forgyldte Stjærner; Vægge og Loft
har en lys gullig, Piller og Pilastre en let graa Farve. Koret, der er hævet nogle
Trin, er skilt fra den øvrige Kirke ved en barok Skranke med 6 Engle af Træ.
Det c. 1707 fuldførte Alter, der længe holdtes for Landets ypperste, er i romersk
Barokstil af forskelligfarvet Marmor og Træ med korinthiske Søjler, Pilastre og
store Figurer. Det er efter Model fra 1695 af den svenske Arkitekt Nicodemus
Tessin (der har efterlignet en af Berninis Kompositioner) udf. af flere Kunstnere,
især to Lærlinge af Th. Quellinus, Abrah. Breusegem og Emanuel Kuekeler, me
dens J. C. Heimbrod fornyede nogle Detailler c. 1730. Hovedgruppen, af hvidt
Marmor, forestiller [Christus i Getsemane, trøstet af Englen; foroven i Skyer ses
Jehovas Navn i Transparent (sml. V. Thorlacius-Ussing, Quellinus 1926 p. 114 f.).
I selve Alterets Sider er der Døre til et lavt hvælvet Rum, hvorigennem man gaar
ind til Sakristiet. Den af nedenn. Grevinde Viereck skænkede Marmorfont, hvis
Kumme bæres af 4 Børnefigurer, er omgiven af en Træbalustrade med hvide
Barneskikkelser og har en prægtig udskaaret Himmel; Prædikestolen, der 1773
afløste en Forgænger „af jævne Brædder sammenslagen", er af Træ malet som
gult Marmor, med Basreliefs og Lydhimmel, efter Tegn. af Harsdorff. Orgelet,
over Indgangen, hviler paa to Elefanter og er rigt smykket med Snitværk, barokke
Akantusornamenter, allegoriske Statuer og Chr. V.s Buste, alt af Chr. Nerger (det
af Brødr. Botzen udf. Orgelværk fornyedes 1889 for 20,000 Kr.). Kirken har 5
gamle Lysekroner, hvoraf 3 fra 1696, og en fra 1708 (den 5. er uden Indslcr.), og
7, der er skænkede 1889. Et stort Krucifiks, vistnok fra den gi. Kirke, hænger
i den sydi. Korsfløj, i Forhallen et Maleri (Opstandelsen), skænket 1663 til den
gamle Kirke; et andet gammelt Maleri, Maria med Jesusbarnet, findes i Sakristiet,
hvor der ogsaa er malede Portrætter af Præsterne Rasm. Byssing, f 1686, A. Thom
sen Bruun,
f
1705, C. H. Visby,
f
1871 (af F. L. Storch). Ved Døbefonten er op
hængt Portrætter af P. A. Fenger,
f
1878 (af O. Bache), Holck,
f
1899 (af Ver-
mehren), og Grundtvig. Ved Opgangen til Orgelet hænger et allegorisk Maleri,
Religionen, af Chr. F. Høyer, i Forhallen Mindetavle (Arkt. Magdahl Nielsen) over