86 / 633
278
Bygninger og Institutioner.
let véd Indgangen et Maleri af Fru Ingemann. Kirken, der er restaureret 1834,
1894, 1905, 1922 og 1925, har 350 Siddepladser. — Kirken er mod V. sammen-
bygget med Citadelsfængslet og var endnu ved 1840 indrettet saaledes, at Fan
gerne kunde overvære Gudstjenesten uden at føres ind i Kirkerummet.
Ved Kirken, der ejes ai Staten og staar under Overtilsyn af Generalkommandoen, er
ansat en Sognepræst. Citadelssognet, under Holmens Provsti, er opr. ifl. Res. af ,i0/9
1 90 2 fra 1/n s. Aar og omfatter foruden sit egentlige Omraade (udskilt fra Garnisons
og Skt. Jakobs Sogne) alle i Citadellet og alle, som hører til Afdelingerne der, selv om
de bor udenfor, endvidere Kystartilleriregimentet. Frihavnen lagdes 1/i 1916 under Sog
net. — L itt.: F. Thaarup, Kirken i Citadellet Frederikshavn, Kbh. 1 84 0 . — V. Krohn,
Kastellet Frederikshavns ældste Kirke og dets kirkelige Forhold, i Hist. Medd. om Kbh.
2. R. III. — A. V. Storm, Citadelskirken 1 7 0 4 -1 9 0 4 , Kbh. 1 904.
Frihavnskirken,
Hj. af Fiskedamsgade og Willemoesgade, er opf. 1904-05 (indv.
16A 1905) efter Tegn. af Arkt. Thorvald Jørgensen for c. 125,000 Kr. i frit behand
lede danske Stilformer af røde Mursten paa Granitsokkel og bestaar af Skib og
Kor i eet samt Taarn, sammenbygget med Kirkens Gavl; som en Tværfløj findes
Menighedshuset, 2 Stokv. højt, hvori der er Sakristi og 2 Sale, der ved Døre
kan sættes i Forbindelse med Kirkerummet; mod Willemoesgade ligger Præste
boligen, og tilsammen omslutter disse Bygninger en lille Gaard, hvori holdes Fri-
luftsmøder. Kirkens Murflader er afdelt med bosserede Murstenslisener, Tagene tegl
hængt, og Taarnet bærer et højt, firsidet, noget udbuet Spir, der er tækket med
Skiferskæl. Kirkerummet er overhvælvet, Loft og Vægge hvidtede, og der findes
Træpulpiturer paa Langsiderne og Taarnsiden. Koret er hævet 3 Trin over Skibets
Gulv og forsynet med Korskranke af Kridtsten af Billedhugger Hassel, fremstil
lende Hjorden. Alteret er anbragt i en stor Niche, Altertavlen (Christus fremstilles
i Templet) er malet og skænket af Tony Møller og opsat i Stukindfatning (Billed
hugger Lamberg-Petersen). Prædikestolen, af Kridtsten med gennembrudte Fyl
dinger, er anbragt paa Muren ved den højre Side af Alternichen, kraget frem fra
Murfladen; ved den anden Side af Koret staar Døbefonten, over hvilken er indsat
en Daabstavle.
Ved Kirken, der er bygget af Foren, til Opf. af smaa Kirker og tilhører Kbh.s Kirke
fond, er ansat en Sognepræst og en resid. Kapellan.
Frihavns Sogn, under Holmens
Provsti, er udskilt af den østre Del af Skt. Jakobs Sogn 1<s/4 19 0 5. — L itt.: Kbh.s Kirke
sag 17/n 1903. — „Architekten"
10/i
1906.
Vor Frelsers Kirke,
paa Christianshavn, mellem Skt. Anna-, Dronningens-
og Prinsessegade. Christianshavns Indbyggere søgte i Begyndelsen Holmens Kirke.
1633 paalagde Chr. IV Kirkerne i Sjæll. Stift at yde 2000 Speciesdaler til Opf. af
en Kirke paa Chrhvn., men først 1639-40 rejstes der en midlertidig, tarvelig Træ
kirke (indviet 22/s 1640), der laa ligeoverfor den nuv. Kirke, paa Hj. af Skt. Anna-
og Prinsessegade. I de følgende Aartier lagdes der atter og atter (1657, 1668, 1672)
Planer om Opførelsen af en varigere Bygning, der skulde ligge ved Grønnegaards
Havn, den senere Trellunds Plads, omtr. hvor nu Christianskirken staar; først da
Trækirken maatte afstives med Bjælker for ikke at styrte sammen, blev Arbejdet
til Alvor paa den nuvær. Byggetomt, hvor Grundstenen nedlagdes 19/io 1682. Op
førelsen, der skete efter Lambert v. Havens Tegn. (f 1695), tog dog lang Tid,
dels fordi den lave, sumpede Grund krævede store Opfyldningsarbejder, dels fordi
der stadig manglede Penge, som maatte skaffes til Veje ved Indsamling i Landets
Kirker, Laan og Bøder. 1694-95 opsattes Hvælvingerne, og 19A 1696, da der var
medgaaet c. 80,000 Rd., kunde man foretage Indvielsen og lukke Trækirken (der