87 / 633
Citadelskirken, Frihavnskirken og Vor Frelsers Kirke.
279
c. 1708 blev solgt til Nedbrydning for 462 Rd.). Det Indre var endda langt fra
færdigt; i alt Fald var Inventaret i lange Tider meget mangelfuldt. Taarnet maatte
henstaa uden det af L. v. Haven projekterede Spir, som ses paa en Medaille fra
1682, og kun dækket af et Trætag. Paa Chr. VI’s Tid projekteredes et andet Spir
af engelsk Model. 1747 skænkede Fr. V 5000 Rd. og lod det nuv. Spir, der kom
til at koste c. 30,000 Rd., rejse efter Tegn. af Laur. Thurah, der har faaet Ideen
til Spiralgangen fra Kirken Sapienza
i Rom og først tænkte sig Spiret op
ført af Sten, men siden valgte det
kobberklædte Tømmerværk, som var
billigere og tillod at give Spiret
højere Rejsning. 25At 1750 opsattes
Kuglen og Frelserens Statue, og 29/s
1752 foregik Indvielsen, idet Kongen
selv besteg Spiraltrappen.
Senere
har Bygningen været underkastet
mange Reparationer, der har været
højst besværlige for den ikke rige
Kirke, saaledes 1815-16 (under Le
delse af Stadsbygmester Malling) for
40,000 Rd. i Sølv, og 1849-53 (ledet
af Arkt. P. C. Kramp, f 1850, og J.
H. Nebelong) for 44,000 Rd., hvoraf
Staten gav 8000, efter at Magistraten
havde foreslaaet at nedbryde Spiret,
hvis Staten ikke vilde medvirke. Fra
1881 virkede Hans J. Holm som Kir
kens Arkitekt; 1881 blev Forhallens
Bjælkeloft afløst af en Hvælving; 1884
blev Kirkegaarden afgravet c. 0,6 m,
hvormed den var vokset siden An-
læggelsen, og omgivet med Jærngitter
mellem murede Piller; i det flg. Aar
restaureredes det Indre (færdigt 1890),
bl. a. fik Alterhvælvingen fornyet sin
Stukdekoration, Gulvet omlagdes til
Dels, Pulpiturerne fjærnedes, Taget
Vor
Frelsers Kirke.
istandsattes osv. (c. 106,000 Kr.);
1895-97 blev Taarn og Spir istandsatte, og dette sidste fik atter sin Forgyldning
(c. 151,000 Kr.; deraf gav Staten 25,000, og over 11,000 indkom i Gaver); derefter
blev Taarnets nederste Del og den forreste Del af Kirken istandsatte (c. 37,000
Kr.); 1911-13 fornyedes Gesimserne, og der indlagdes elektr. Lys og 1916-1 ny
Varmeværk. Fra 1927 gennemgaar Spiret en ny Istandsættelse.
Kirken er opf. i nederlandsk, klassisk rolig Barokstil, i Planen som et græsk
Kors med 4 kvadratiske Udbygninger mellem Korsarmene. Murstensmurene hviler
paa en Granitsokkel. Mellem de høje, rundbuede Vinduer er der Pilastre, med høje
Fodstykker og Kapitæler af Sandsten, og over dem en bred Gesims Taget er lag
med sort glaserede Sten, de flade Tage over Udbygningerne dog kobbertækte. Til
den nordøstl. Fløj, som danner Koret, er tilbygget et Sakristi, med afskaarne