92 / 633
284
Bygninger og Institutioner.
Applebye,
f
1774, Agent Peter Applebye,
f
1809, Generalkrigskomm. Joh. Outzen,
f 1806, Handelsmd. Peter Fenger,
f
1774, Præsten Rasm. Fenger,
f
1825, Lægen
og Politikeren, Gehejmeetatsrd. C. E. Fenger,
f
1884, Præsten Josias Lorck,
f
1785,
og to Hustruer samt hans 1. Svigerfader Kapt. Dan. Kreber, f 1760, Konferensrd.
Jessenius Classen,
f
1792, Generalmajor Eilert Ditl. Lowzow,
f
1785, Historikeren
P. F. Suhm,
f
1798, hans Hustru og Søn (3 Marmorkister og Epit.), Sukkerrafinadør
L. F. Rømer,
f
1776, Læge, Konferensrd. J. J. v. Berger, f 1791, Grosserer Jakob
Holm,
f
1845, Admiral Simon Hooglant,
f
1789, Kammersanger J. Chr. Hansen,
f
1880, Skuespillerinde Julie J. C. Hansen, f. Lumbye,
t
1893, Konferensrd. Anker
Andr. Suhm,
f
1788, Etatsrd. Joh. Fr. Wever,
f
1762, Generalmajor Jean Babt.
Descarrieres de Longueville, f 1766, og Hustru, Baron R. Iselin, t 1781, Etatsrd.
Casp. W. Wever,
f
1806, Baronesse Marie Iselin,
f
1814, Konferensrd. C. A. Fa-
britius de Tengnagel,
f
1805, og Hustru, Generalløjtn. D. C. Lorentz,
f
1832,
Kobberstikker J. M. Preisler,
f
1794, og Hustru, Skuespiller J. D. Preisler,
f
1809,
Admiral H. C. Krogh,
f
1796, og Hustru,
f
1782 (dobbelt Sarkofag af Marmor, af
Wiedewelt fra 1783), Gehejmerd. A. G. Lowzow, f 1816, Jægermester A. G. Low
zow,
f
1904, og Grevinde Christiane Lerche,
f
1800.
Ved Indgangen til K irk e p la d se n staar to smaa Bygninger, der sammen med
den 1853 nedlagte Kirkegaard istandsattes 1901 for 26,000 Kr. (bekostet af Kon
ferensrd. Heide), og hvoraf den østre er Bolig for den resid. Kapellan, den vestre
for Graveren. Paa Kirkegaarden findes Gravmæler bl. a. over Præsten N. H. Mass
mann,
f
1816, og Skolemanden Cleophas Svenningsen,
f
1853 (ogsaa Billed
hugger G. F. Stanley, f 1813, har hvilet her).
Ved Kirken, der er selvejende og staar under den sjæll. Biskops og Overpræsidentens
Patronat, er ansat en Sognepræst og en resid. Kapellan. Christians Sogn, under Holmens
Provsti, udskiltes af Vor Frelsers Sogn fra Ve 1901 (Res. af "/« 1899). Fra Sognet ud
skiltes
V i
1916 Islands Brygge Sogn. — L itt.: Kai Holmer, Cliristianskirken, Kbh.
1926. — O. C. Nielsen, Christianskirke, Kbh. 1 92 0 . — Om Kirkegaarden se Personal-
hist. Tidsskr. 5. R. I p. 246.
Hans Tavsens Kirke,
Hj. af Snorresgade og Halfdansgade, er opf. 1915 og
1923-24 (Sidefløjen 1915 og Hovedkirken 1923-24, indv. henh.
10/io
1915 og
30/n
1924) efter Tegn. af Arkt. Er. Appel og Kr. Gording for c. 242,000 Kr (herai Side
fløjen c. 42,000). Den er opført i gotisk Stil, af røde Mursten med rødt Tegl
tag og bestaar af Kor og Skib, Taarn (hvoraf dog kun en Tredjedel er fuldført)
samt en Sidefløj, der bl. a. indeholder Menighedssal, som ved Fløjdøre kan sættes
i Forbindelse med Kirken. Kirkens Indre har Bjælkeloft; Korets Gulv er hævet 6
Trin over Skibets. Alteret, der er af Teaktræ, har oprindl. staaet i Ansgarkirken i
Odense; paa Alteret et højt Kors. Enkel, cirkelrund Prædikestol. Døbefont af
bornholmsk Granit.
Kirken har c. 500 Siddepladser.I Menighedssalen, det tidl.
Kirkerum, et Reliefaf Chr. Slettebo (Den barmhjærtige Samaritan) og
etMaleri af
Folmer Bonnén (Christus paa Korset). Over Salen findes Menighedslokaler.
Ved Kirken, der ejes af Kbh.s Kirkefond, er ansat en Sognepræst og en resid. Kapel
lan. Islands Brygge Sogn, under Holmens Provsti, er fra
V i
1916 udskilt fra Christians
Sogn.
Sundby Kirke,
Hj. af Amagerbro- og Frankrigsgade, er opf. 1869-70 (indv
. 11/u
1870), dels ved et Tilskud fra Universitetet, dels ved frivillige Bidrag. Byg
ningen, efter Tegn. af Hans J. Holm, er en skifertækket Korskirke af røde Mur
sten i romanske Stilformer, med et Klokketaarn over Korsskæringen, og med