102 / 321
Svendelaug har ikke anerkendt Mesterlauget som et virkeligt, zünftigt
Laug. Og som ehrsamen Gesellen af det »hochloblige und ehrbare
Handwerck« med dets gamle Tradition agtede de, med al den zünftige
Overlegenhed og Selvfølelse, som udmærkede de tyske Svende - og
som ikke var ringe, —at blæse det nyoprettede danske Mesterlaug et
langt Stykke. Et Laug, der ikke blot ikke var Aflægger af Zünften i det
store tysk-romerske Rige, men som tværtimod stammede ned fra de
laugsfjendtlige, saa at sige kætterske Nederlande.
At de tyske Svendes Optræden her var i god Overensstemmelse
med Opfattelsen hos de tyske Laug »im ganzen Römischen Reich«
fremgaar af Brevvekslingen
1736
(trykt i Nyrops: Murmester- og Sten-
huggeilaug S.
386
ff) mellem Lauget i København og Laugene i Dan
zig, Dresden og Lüneborg. Se særlig Skr.
1736
d.
2 5
. Juli fra Lauget
i Danzig, af hvilken det fremgaar, at det københavnske Mesterlaug er
»auf die Gedanken gerahten in Ihrer Königl. Residentz Stadt Copen-
hagen ein recht gültiges Maueramt denen ändern zünftigen Städten
gleich aufrichten............. «. Altsaa en fuldstændig Bekræftelse paa det
ovenfor fremsatte, at det københavnske Mesterlaug ikke af den tyske
Zunft blev betragtet eller anerkendt som »ein recht gültiges Mauer
amt«.
Dansk Laugshistorie har i Snedkermester Stenbuck (
1683
) et op
lysende Eksempel paa, til hvilket Højdepunkt af Overmod og taabe-
lig Stivsindethed Laugsfølelsen kunde føre en brav, men jævn og udan
net Almuesmand
.30
Det Baand, der bandt de zünftige Svende i Murerhaandværket sam
men, var en mærkelig Blanding af uklare Minder om et gammelt stort
og mægtigt Broderskab, af Stolthed over at høre dette til, afen i nyere
Tider erhvervet praktisk Erfaring om den Styrke, som Sammenhold
og Enighed giver, - og endelig, og ikke mindst, af Opfattelsen af sig
selv som vandrende Folk, der kunde færdes over alt i »det ganske Ro
merske Rige«, og alle Vegne finde Hjælp og Bistand. Det var vel nær
mest denne Forestilling, der blev digterisk forherliget af Lyrikerne,
hvilket ofte kun i ringe Grad svarede til de virkelige Forhold, der
bidrog til at give de zünftige Svende Følelsen af, at de i Modsætning
96