Previous Page  102 / 321 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 102 / 321 Next Page
Page Background

Svendelaug har ikke anerkendt Mesterlauget som et virkeligt, zünftigt

Laug. Og som ehrsamen Gesellen af det »hochloblige und ehrbare

Handwerck« med dets gamle Tradition agtede de, med al den zünftige

Overlegenhed og Selvfølelse, som udmærkede de tyske Svende - og

som ikke var ringe, —at blæse det nyoprettede danske Mesterlaug et

langt Stykke. Et Laug, der ikke blot ikke var Aflægger af Zünften i det

store tysk-romerske Rige, men som tværtimod stammede ned fra de

laugsfjendtlige, saa at sige kætterske Nederlande.

At de tyske Svendes Optræden her var i god Overensstemmelse

med Opfattelsen hos de tyske Laug »im ganzen Römischen Reich«

fremgaar af Brevvekslingen

1736

(trykt i Nyrops: Murmester- og Sten-

huggeilaug S.

386

ff) mellem Lauget i København og Laugene i Dan­

zig, Dresden og Lüneborg. Se særlig Skr.

1736

d.

2 5

. Juli fra Lauget

i Danzig, af hvilken det fremgaar, at det københavnske Mesterlaug er

»auf die Gedanken gerahten in Ihrer Königl. Residentz Stadt Copen-

hagen ein recht gültiges Maueramt denen ändern zünftigen Städten

gleich aufrichten............. «. Altsaa en fuldstændig Bekræftelse paa det

ovenfor fremsatte, at det københavnske Mesterlaug ikke af den tyske

Zunft blev betragtet eller anerkendt som »ein recht gültiges Mauer­

amt«.

Dansk Laugshistorie har i Snedkermester Stenbuck (

1683

) et op­

lysende Eksempel paa, til hvilket Højdepunkt af Overmod og taabe-

lig Stivsindethed Laugsfølelsen kunde føre en brav, men jævn og udan­

net Almuesmand

.30

Det Baand, der bandt de zünftige Svende i Murerhaandværket sam­

men, var en mærkelig Blanding af uklare Minder om et gammelt stort

og mægtigt Broderskab, af Stolthed over at høre dette til, afen i nyere

Tider erhvervet praktisk Erfaring om den Styrke, som Sammenhold

og Enighed giver, - og endelig, og ikke mindst, af Opfattelsen af sig

selv som vandrende Folk, der kunde færdes over alt i »det ganske Ro­

merske Rige«, og alle Vegne finde Hjælp og Bistand. Det var vel nær­

mest denne Forestilling, der blev digterisk forherliget af Lyrikerne,

hvilket ofte kun i ringe Grad svarede til de virkelige Forhold, der

bidrog til at give de zünftige Svende Følelsen af, at de i Modsætning

96