107 / 321
arvede Ting. Der tales ikke længer slet og ret om Haandværket, men
om das löbliche, ja hochlobliche Amt. Mestrene, som først i Laugsbo-
gen er slet og ret Mester, derefter ærlig og agtbar Mand, Mester den
og den, bliver ligesom Svendene, oprindelig deres Brødre, ehrbaren og
ehrsamen Meister und Gesellen. Den vanskelige og knudrede »Grusz«
skal afleveres ordret, og »Schencken«, d.v. s. Haandslaget, gives uden
Fejl; den fremmede Svend skal træde ind i Laugsstuen med tre be
stemt foreskrevne Skridt, skal holde sin Stok i Haanden, have sin
Frakke knappet, modtage det ham tilbudte Krus og drikke af det paa
en bestemt, man kunde gerne sige ritualmæssig Maade
.39
Denne de zünftige Svendes sejgeVedholden ved Handwercks Brauch
und Gewohnheit, d. v. s. ved de gamle zunftmæssige Former og Skikke,
der for dem var en nedarvet Værdi paa samme Maade, som et Vaa-
benmærke for en højadelig Slægt, skyldes sikkert ogsaa for en stor
Del Sprogets Magt. Thi om end Sproget i Svendebogen, der i de før
ste
20
Aar er Tysk, fra
1643
udelukkende er Dansk, kan det ikke be-
tvivles, at det —Svendene imellem oftest og ved deres zünftige Ceremo
nier altid —har været Tysk. Og Gruszens snørklede og vanskelige Sæt
ninger med de ejendommelige, stadig tilbagevendende Udtryk har
sikkert lydt i Svendenes Øren med en egen højtidelig Klang. Selv over
sat paa Dansk, saaledes som enkelte gamle Udtryk brugtes i Mester-
lauget —hvor Sproget altid var Dansk —kan man høre noget af den
gamle Højtidelighed, f. Eks. naar Mesteren maa love, at han vil stræbe
»Lauget at styrke og det ikke forsvække«, der forekommer ordret i
Byggehytterne i det
1 5
. Aarhundrede og længe før.
Vi kender endnu noget lignende fra mange Udtryk i vort eget Lov
sprog fra gamle Dage.
Svendenes Vedhængen ved de gamle Skikke viser sig ogsaa, hvad
der kendes mange Steder i Tyskland saavel som herhjemme, som en
Uvillie mod det af Mesteren ved hans Læredrengs »Løsgivelse« ud
stedte Lærebrev. Der var i tyske Laug stadig Uro om dette Spørgs-
maal, der var noget forholdsvis nyt og som delte Svendene i to Grup
per: »Briefmaurer« og »Gruszmaurer
«,40
eftersom de paa deies Van
dring legitimerede sig som ægte Svende i Haandværket ved medbi agt
1 0 1