112 / 321
ret. Hverken nu eller d.
6
. April Aaret efter, da Mester Hans lader Lau-
get fordre og fremsætter det underlige Spørgsmaal, »om Lauget vilde
staa ved det Brev, som det til Lauget i Greifswalde havde skrevet,
hvorpaa han fik til Gensvar, »at hvad Lauget havde skrevet, vilde det
staa ved at svare«.
Men behageligt for Mester Hans har Svaret næppe været. Thi det
er sikkert en Følge af denne Korrespondance, at der er slaaet en Streg
over hans Optagelse i Laugsbogen d.
2 1
. November
1624
og skrevet
ved siden af: Udelukt
.44
Medens mange fremmede Svende vandrede her ind i Landet, sy
nes det ikke, at danske Svende har været ivrige efter at gaa paa Van
dring i Udlandet. Mesterlauget udtaler i
1673
sin Beklagelse over »at
eftersom de fleste, som lærer vort Haandværk, ikke - som andre -
udrejser, men straks, baade i Læretiden og derefter, sig udi Ægteskab
forandrer (og geraader i Armod og Elendighed med Hustru og smaa
uopfødte Børn) saa ønsker Lauget, at enhver som af sin Lære løsgi
ven vorder, maatte være tilforpligt straks at udrejse og sig paa frem
mede Steder paa Haandværket
3
Aar forsøge
«.45
Dette skrives
1673
. Men det er mange Aars Erfaringer, der giver
sig Luft her, og denne Klage over de forvænte og forkælede danske
Svende, der ømmer sig ved at forlade de hjemlige Kødgryder, gælder
utvivlsomt det hele Tidsrum efter Laugets Stiftelse.
I
1647
d.
1
. Marts fremstillede Rasmus Madsen, Murmestersvend,
sig for Lauget og begærede, eftersom han havde staaet sit Mesteraar
ud, at maatte gøre Lauget Fyldest og blive indskrevet som Mester. Her
faar man den Oplysning, at han, som vistnok er den samme som den
Rasmus Madsen, der
1635
kom i Lære hos Jørgen Schøffel, ved sin
Forskænkning havde faaet Paalæg af Lauget om at vandre i
3
Aar, hvil
ket han imidlertid ikke havde giort, hvorfor han maatte betale
40
Rdl.
med den mærkelige Tilføjelse: »som en anden Mester før hannem
«.46
Dette Paalæg er givet i Henhold til Paragraf I i Tillæg til Skraaen
af
1 6 3 7
:
»Effter at nogen dreng haffuer udlært och er bleffuen suend, skal
hand der effter threj aar, udi det mindste, hoes en god mester inden
106