De forskellige Tvistemaal Mestre og Mestre imellem, som Laugs-
bøgerne giver Oplysning om, er meddelt under de paagældende Navne
i Mesterlisten.
I Skraaens Paragraf
3
bruges om Murere, der driver Haandværket
uden at have taget Borgerskab, Udtrykket Bønhaser. Men dette Ord
forekommer kun en sjælden Gang, som det synes, i Murernes eget
Sprog. Og det er efter den Forklaring, Sproggranskerne giver af Ordet,
ikke at undres over. Efter denne er en Bønhase en Haandværker, der
i Smug »paa et Loftskammer« udfører et Arbejde, han ikke er beret
tiget til. Derfor kan det ikke anvendes paa Murere, thi disse er Fri-
luftsarbejdere og sidder ikke paa Værksted. I Ukendskab med dette
Forhold har Øvrigheden en sjælden Gang anvendt dette Ord, som var
gammelkendt og brugt i de andre Haandværk.
Først
1648
begynder man at indføre saadanne Lovovertrædelser i
Laugsbogen. Fra
1 4
. Februar d. A. til
1650
d.
1 6
. Juli maatte
5
Mur
svende betale Bøder, fordi de havde »arbejdet uden nogen Mesters Be
villing« —en hos Peder Andersen Slagter, en anden hos Johan Boffke
i Landemærket, en tredie »bag Vestervold«. Bøderne var
1
å
2
Bdl.
til Lauget og i Beglen det halve til Fattigbøssen. Men tillige maatte
Forbryderen som oftest selv betale de
2
si. Daler for at samle Lauget,
der skulde dømme ham.
Men
1650
dukker der et nyt fagmæssigt Udtryk op for ulovligt Ar
bejde. Det er, hvad man ikke er i Tvivl om, indført af tyske Svende,
hedder Scharsverk og betyder egentlig Stykarbejde, tilfældigt Arbejde,
udført af dertil uberettigede Folk.
Det var netop i den Tid Mursvendene paa forskellige Omraader
(seforan) satte sig op mod Mestrene; det undrer os derfor ikke at finde
en af de oprørske Svende, Thomas Jørgensen, sat i Straf, ikke blot fordi
han har scharværket, men ogsaa fordi »han ikke gjorde Vilkommen
ret.« Dette forefalder flere Gange, at en Svend ikke »gør Vilkommen
ret«, og det kan vel kun betyde, at vedkommende ikke har villet eller
ikke har kunnet drikke af Velkomsten paa den foreskrevne Maade.
I Aarene
1 6 5 1 - 5 2
er
8
Svende bleven idømt Bøder for Scharværk
—senere forekommer der intet herom i Laugsbogen. Derimod bliver
109