117 / 321
vede sin Strafpenge, nemlig
2
Rdl. til første Kvartal, at udgive for Pe
der Philipsen, »der imod hans Mesters Villie Forlov havde taget.« Saa
var Peder Philipsen færdig dær. Men der var jo flere Mestre.
»1659
d.
2 3
. Maj blev M. Oluf Hansen sat udi Straf at give til Lau-
get
2
Rdl. for Peder Philipsen, han havde givet Arbejde, som forleden
Aar Arbejde var forbøden«.
Men Peder var ufortrøden straks gaaet til en anden Mester:»Samme
Dag angav M. Niels Sørensen, at Søren Thøgersen havde givet Peder
Philipsen Arbejde, hvorpaa af Lauget skal kendes, naar Søren Thø
gersen kommer paa Laugshuset«.
Dette skete en Maaned senere d.
19
. Juni, da Søren Thøgersen i denne
Sag blev dømt til at betale
2
Rdl. i Bøde. Men først et Aar senere,
1660
d.
2 9
. Juli, kunde han paa Peder Philipsens Vegne betale dennes Bøde
2
ygsi. Daler. Men Peder Philipsen og andre ligesindede fik dog at vide,
at det somme Tider ikke betalte sig at lade haant om den velvise Øv
righeds Dom
,51
Søren Thøgersen blev imidlertid samme Dag sat i Straf for at have
givet en anden udelukket Svend, Simon Jensen, Arbejde. Men dertil
svarede han nej »formedelst han havde taget ham paa (til) Kongens
Arbejde«. Man skulde nu synes, at det var lige saa utilladeligt at tage
en udelukket Svend til kongeligt som til borgerligt Arbejde. Men det
Spørgsmaal indlader Lauget sig klogeligen ikke paa. »Derimod blev
hannem (S. T.) af Lauget tilsagt, at han havde skrevet sin Haand med
andre Mestre udi Laugsbogen at ville hjælpe og styrke Lauget, hvor-
fore M. Søren Thøgersen udlovede de
2
Rdl. for Simon Jensen at ud
give
.«52
Hvilket forekommer ophøjet som et Orakelsvar. Men det var maa-
ske netop Meningen. Peder Philipsens og Poul Nielsens Nedlæggelse
af Arbejdet d.
1 5
. Juli og den førstes Trods var kun et Udslag af Sven
denes Krigsstemning over for Mestrene. Kun kort Tid forinden havde
de stævnet Magistraten, som holdt med Mestrene, ind for Herredagen.
Og saa længe denne Sag ikke var algjort, har Lauget foretrukket at
læmpe sig frem.
Medens Indsættelsen af Oldermanden vistnok gik for sig uden no-
1 1 1