MurmestterlaugetKøbenhavn

paatage sig at forlige stridende Parter. Hvilket Mestrene (se S.

108

) dog

ikke vilde finde sig i.

At Mestrene i Begyndelsen ønskede at dæmme op mod de tyske

Svendes Indflydelse, var ikke andet, end hvad man kunde vente. Det

første, der var at gøre, var at søge at forhindre dem i straks, eller

kort Tid efter at de var kommet til Byen, at tage Borgerskab og der-

med vinde Ret til at gaa ind i Lauget.

Dette turde have været Hovedformaalet for det Andragende, Me

strene i

1636

indsendte til Borgmestre og Raad, som - da man fandt

deres Krav billige at være, - gav dem nogle Tillægsartikler, til deres

Skraa,

1637

2 5

. Januar. Disses Punkt

lyder: »Andre suenne, her

iche lærdt haffuer, som hiidkommer til byen och fører slig bescheden

med sig, at de her maa stedisz at arbeide, skal her hoes en goed erlig

mester tage - wed de suenne, her vdlært haffue - paa it aars tiid i

det mindste, arbeide, om end skiøndt hand tilforn effter sit lære trej

aar (d. v. s. Lære-Treaar) eller lenger for suend paa handwerchet wan-

drit och thient haffuer, førend hand her borgerschab och lauget begie-

rer, befindes hand da goed for sit handwerch och sig imidlertid her

saa haftuer forholdet, saa ingen hannem andet end got med rette wed

at schylde, skal hannem effter begiering borgerschab och lauget for

undes

.«42

Man ser imidlertid det ejendommelige Forhold, at Svende som

paaviselig har staaet deres Lære ud i København, til Trods for, at Punkt

i de nye Artikler udtrykkelig tager Sigte paa Svende, »som her ikke

lært haver«, ikke desmindre staar et Mesteraar ud ligesom disse.

Dette lader sig vel kun forklare ved, at de danske Svende, der vilde

nyde godt af den dem tiltænkte Begunstigelse, snart har faaet Erfaring

or, at de ikke vilde kunne begaa sig lige over for deres tyske Kam

merater, hvis de ikke slog Følge med dem. Det kunde være ubehage

ligt nok under de faa Aars Samarbejde i København, men det vilde

sikkert kunde blive mere føleligt senere hen, naar de paa deres Van

dring kom til tyske Laug. Thi at man, i alt Fald i de nordtyske Byer,

fulgte godt med, hvad der skete herhjemme, fremgaar af følgende

interessante Uddrag

af Laugsbogen.

104