paatage sig at forlige stridende Parter. Hvilket Mestrene (se S.
108
) dog
ikke vilde finde sig i.
At Mestrene i Begyndelsen ønskede at dæmme op mod de tyske
Svendes Indflydelse, var ikke andet, end hvad man kunde vente. Det
første, der var at gøre, var at søge at forhindre dem i straks, eller
kort Tid efter at de var kommet til Byen, at tage Borgerskab og der-
med vinde Ret til at gaa ind i Lauget.
Dette turde have været Hovedformaalet for det Andragende, Me
strene i
1636
indsendte til Borgmestre og Raad, som - da man fandt
deres Krav billige at være, - gav dem nogle Tillægsartikler, til deres
Skraa,
1637
d.
2 5
. Januar. Disses Punkt
2
lyder: »Andre suenne, her
iche lærdt haffuer, som hiidkommer til byen och fører slig bescheden
med sig, at de her maa stedisz at arbeide, skal her hoes en goed erlig
mester tage - wed de suenne, her vdlært haffue - paa it aars tiid i
det mindste, arbeide, om end skiøndt hand tilforn effter sit lære trej
aar (d. v. s. Lære-Treaar) eller lenger for suend paa handwerchet wan-
drit och thient haffuer, førend hand her borgerschab och lauget begie-
rer, befindes hand da goed for sit handwerch och sig imidlertid her
saa haftuer forholdet, saa ingen hannem andet end got med rette wed
at schylde, skal hannem effter begiering borgerschab och lauget for
undes
.«42
Man ser imidlertid det ejendommelige Forhold, at Svende som
paaviselig har staaet deres Lære ud i København, til Trods for, at Punkt
2
i de nye Artikler udtrykkelig tager Sigte paa Svende, »som her ikke
lært haver«, ikke desmindre staar et Mesteraar ud ligesom disse.
Dette lader sig vel kun forklare ved, at de danske Svende, der vilde
nyde godt af den dem tiltænkte Begunstigelse, snart har faaet Erfaring
or, at de ikke vilde kunne begaa sig lige over for deres tyske Kam
merater, hvis de ikke slog Følge med dem. Det kunde være ubehage
ligt nok under de faa Aars Samarbejde i København, men det vilde
sikkert kunde blive mere føleligt senere hen, naar de paa deres Van
dring kom til tyske Laug. Thi at man, i alt Fald i de nordtyske Byer,
fulgte godt med, hvad der skete herhjemme, fremgaar af følgende
interessante Uddrag
43
af Laugsbogen.
104