Previous Page  106 / 321 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 106 / 321 Next Page
Page Background

ger gudsbespotteligt, kives eller slaar i Bordet, taler utugtige Ord,

skvaldrer op eller driver Gækkeri, sætter sig paa Bordet, bærer Værge

paa sig, kort eller langt, gaar ud af Stuen uden Forlov, bliver rasende

eller giver Oldsvenden unyttige Ord. Alle Domme bliver afsagt for

aaben Lade, og usømmelig Opførsel foran denne skal straffes ^træn-

gere paa en Svend end paa en Læredreng.

I Løbet af det første halvthundrede Aar efter Laugets Stiftelse fik

Laden ved den tyske Indflydelse en tilsvarende Betydning i de danske

Laug. Udtrykket at noget sker »for Laug og aaben Lade« forekommer

i denne Tid nogle ganske enkelte Gange, medens det efter

1675

bliver

en staaende Formel ved Mesteroptagelser, at vedkommende indstiller

sig »for Laug og aaben Lade«.

Intet viser bedre Traditionens Betydning i saadanne afsluttede,

jævne og af anden aandelig Paavirkning uberørte Krese. Der var i Vir­

keligheden ikke den ringeste Grund til nu at tillægge Laden en sacral

Betydning; det var et Træskrin, der ikke indeholdt andet end Skraaen

og andre Laugspapirer, Laugets Regnskabsbog og Protokoller og dets

opsparede Penge, lutter dagligdags Ting og intet som helst, der kunde

tænkes at vække Følelser i Retning af Andagt eller Ærefrygt.

Men i Byggehytterne, hvorfra Traditionen om Laden, som saa me­

get andet, er gaaet over til Laugene, havde Laden, der hos de van­

drende Broderskaber med Hentydning til Templet var formet som en

Ark med Bærestænger, rummet deres hemmelige Skrifter, deres »Geo­

metri«, deres kejserlige Privilegier og Fribreve og deres Klenodier,

kort sagt alt, hvad der betegnede dem som frie Byggefolk, der ikke

stod under Byernes Øvrigheder, men direkte under Kejser og Fyrster.

Nu var det værdifulde Indhold af Laden borte og kun en tarvelig Skal

tilbage, men mystiske og uklare Forestillinger om den ophøjede Be­

tydning, Laden engang havde haft i det gamle Broderskab, var endnu

Hundreder af Aar senere stærk nok til at øve deres Virkning paa de

jævne Laugsmestre og Svende og til, i nogen Maade, at mildne deres

raa og voldsomme Sæder.

I Mangel af dybere aandeligt Indhold i Laugslivet samler man sig

i Tyskland og siden i Danmark om de udvortes, ubetydelige, men ned-

1 0 0