103 / 321
til andre Byernes Borgere var frie Fugle, der kunde gøre oglade, som
de vilde.
Det var dette, —i Forbindelse med noget af det fra de middelalder
lige Broderskaber arvede religiøse Drag — der giver Laugene deres
ejendommelige Særpræg. Et Præg, der i det
17
. Aarhundrede særlig
blev holdt i Live ved »Grusz und Schenck« og andre Ceremonier efter
»Handtwercks Brauch und Gewohnheit«, men mulig mest af alt ved
den nedarvede Ærefrygt for »Laden«, Midtpunktet i Laugets Liv.
Med alt dette som Baggrund forstaar man, at de ziinftige Svende
kunde anse sig selv for Bærere af den ægte Murertradition. T>e sad i
alt Fald inde med alle de udvortes Tegn derpaa, medens det køben
havnske Murerlaug syntes nærmest blottet for saadanne. Indskriften
omkring Laugsseglet kunde jo nok veje op imod alle disse; men den
Tradition, der laa heri, var i hvert Fald ubetinget noget mere indvendigt.
Og man forstaar nu bedre Svendenes Harme over at skulle kon
trolleres af Mestre i et Laug, som de saae ned paa som en lavere In
stitution, og deres deraf følgende Trods, —det kunde hænde ved en
Mesteroptagelse, at vedkommende Svend ikke vilde gøre »Vilkommen«
ret
,31
d. v. s. drikke af Broderskabsbægeret, »Velkomsten«, paa den i
Mesterlauget foreskrevne Maade, sandsynligvis uden de Dikkedarer og
knudrede Formularer, som brugtes efter tysk Handwerks Brauch und
Gewohnheit i Svendelauget, uden at nogen forstod Meningen dermed, —
hvilket gav dem forøget Betydning, —en Trods, der laa bag ved deres
lange Modstand mod alle Ydelser, der skulde kontrolleres af Mester
lauget, og som først forsvandt, efterhaanden som de ældre danske Me
stre faldt bort og de tyske Svende og deres ikke ringe Følge af dan
ske Efterabere kom ind i Mesterlauget og omordnede det efter tysk
Zunft.
En kort Redegørelse for den skiftende Opfattelse af »Laden« i Me
sterlauget vil være det samme som en Fremstilling af den tyske Zunfts
gradvise Indtrængen i det danske Laug.
I Skraaen af
1623
tales der ikke om nogen »Lade«. I Paragraf
23
nævnes derimod en Laugsbøsse, det samme Udtryk, vi kender fra flere
Laugsskraaer
32
ved Midten af
16
. Aarhundrede, hvor der nævnes en
7
97