122 / 195
— i i
5
—
Thi Yngling, forsom ei at gribe dens Lok
blant Munterbeds Glæder og Noisomheds Nok!
'der troner den sikkerst; der fandtes den tit,
naar Rigdom og Hoilied forfeilte den vidt:
blant Druernes Perler, Chariternes Smiil,
men aldrig gik reent efter Lykken A p r i l .
Hvo oftest daraussen et Nakkedrag faaer,
hvorledes med Kouz'sen her hiemme det staaer;
om Engeland ei kan betale sin Gieid;
om K a n t a priori beviser vort Hæld;
hvad rager det os ? i vor vanlige Stiil
vi synge rundt Bollen paa forste Apr i l ,
Dens Nectar oplive fortrolige Kreds!
tit sidde vi om den, med Skiæbnen tilfreds!
Klink Gutter, og Glasset til Bunden uddrik 1
vi Livet af Himlen til Nydelse fik;
men kioler forst Doden i Hiertet sin Piil,
saa lobe vi reent efter Loier Apr i l .
T. C. B r u u n,
H 2