126 / 195
— lig ~
O , smiil da, Venskab, til os ned,
og fyld-os med din Salighed!
og ofte vi med Strengens Klang
skal ofre dig en Jubelsang J
F r a n k e n a u .
63.
E f t e r d e t Sv e n s k e .
Broder, see Dampen af Bollen sig hæver,
Hofmand sig fryde ved Vand og Melon!
Evan saa venlig og mild os omsvæver,
ikiæaker os Glæden i Piom og Citron.
Aldrig hans Hyldest et Hierte bedrager,
Stedse han viser sig Menneskets Ven:
naar han det stundom Fornuften betager,
yder han Piuus, dg Tilfredshed igien.
Druerne skabtes, for Freden at fremme,
Bacchus har Afsky for dræbende Staal;
Krigerne smukt paa Forlig skulle stemme,
hvis kun de jevnligt drak broderlig Skaal.