123 / 195
—
1 1 6
—
66
.
M el. H vor ski'ont naar A ftenstiernen venlig blinker.
O Flaske, fuld af Saft af ædle Druer,
paa denne gale Jord min Trost!
lyksalig den som dine Smile skuer,
som kryster dig til fyrigt Bryst J
men intet er hans Glæde liig,
som stedse fandt dig uden Svig.
En Anden maa i Vers og Prosa flæbe,
hans Pige stolt og trolds er;
Naar Flaske, du berdrer kun min Læbe,
vi evig Trofasthed os svær]
O Fryd at du er skabt for mig !
min Lod det blev at hylde dig.
Mon Ad am faldt, ved Druen sig at plukke?
derom har Mo s e s ei et Ord;
nu, Arvesynden skylder man, 1 Smukke J
kun Eders kiære Evamoer ;
men Flasken gi’er sin sande Ven
det tabte Paradiis igien.