132 / 195
Er Vinen da drukket,'saa skynd dig min Ven
saa lonlig den Flaske at skiule ;
saa snildt maa du sætte den anden Pot hen,
ret som Nummer Et var oplivet igien,
man maa være huul med de Huule!
saa mangen, der ikke tor lugte til Viin,
er lige saa hin.
Mén, seer Folk at Flasken saa fuld er som
for,
og derom lidt underligt tænker,
ja om uudtommelig Viinkilde spor,'
da svar dem: det Himlens Velsignelse gidr,
som stundom lidt extra vel skiænker.
I Verderi, i Flasken, den Snilde kun naaer,
hvad Hiertet attraaer.
T o d #.