135 / 195
— 1 2 8 —
7-f.
M el. Langt meer end Guld er D ruen væ rd.
I
I-'ad Aaret komme, Aaret gaae,
voi' Glæde vi »vil nyde ;
og vorder da vor Isse graae, <
os Mindet dog skal fryde.
Svandt end en Dag med Kpinmer lien,
med Taalmod vi vil lette den.
Vær glad, imens din Vaar er blid,
dens Dage faa kun ere,
og i din Efterhostes Tid
dens Minde kiert dig vgere;
Men vil du mode glad din Dag,
fuldend din Aften uden Nag.
Du, Venskab ! blandt vort Samfunds Baand,
Ulost véd dig det være ;
dig hilse alle Haand i Haand,
dit Præg hvert Hierte bære !
Vær du vor Fryd trods Tid og Aar,
vor Trost naar Afskedstimen slaaer !
T. T h a a r u p.