139 / 195
Tin Ven, forglem da Srtee og lis,
og Storm og Hagelslag; '
bortsyng med mig til Druens Priii
den rnorke Vinterdag!
See Bollen fuld til gylden Rand,
stem i, stem i, med mig,:
Kun den der lee og spoge kan,
og moder Skiebnen som en Mand,
kun ban er lykkelig!
C li o r .
Tbi spog med os bvo spoge kan,
og mod din Skiebne som en Mand,
og du er lykkelig!
F r a n k e n a u .
77*
J e g synger gierne om Kongers Magt,
jeg er en Giek efter Fodselsdage,
tbi smukke Ting kan jeg da faae sagt,
ulastet kan jeg min Ruus da tage;
—
132
----
I