138 / 195
— i 3 i — •
Vel Skiebnen ubestandig er,
og stakket Glædens Fred;
Held den, som Jngen kom for nær,
som Raad i Modgang veed!
den Vise roligt Alt seer an,
og finder sig deri;
ja den er en lyksalig Mand,
som efter alt sig lempe kan,
og munter er. som vi!
C h o r .
Ja den er en lyksalig Mand, Scc.
See! al Naturen ligger Lug;
saa nogen Lunden staaer,
i
Snee indbyller Engen sig,
og ingen Finke slaaer;
Dens Lykke er allene sand,
som nytted’ Vaaren blid;
ja han er en lyksalig Mand,
han sikkert og sig fryde kan
i morkest Vintertid.
C h o r ,
Ja han er en lyksalig Mand, &c.