136 / 195
— 1 2 9 —
75.
Mel.
N aar jeg tænker paa m in Lene.
H o ld paa Glæden, mens den vinder
BlomsLerkrands om unge Haar!
Timen, for du veed det, sviiider
dybt i gamle tusend Aar:
Ak ! den Fryd, der svandt med den,
kiober Ingens Guld iglen.
Hold paa Glæden, medens Rodme
farver sunde Manddoms Kind!
gavnlig Daad er fuld af Sodmé:
drik den Sbdme graadigt ind!
For du troer, du vorder svag;
ak! du ældes Dag for Dag!
Hold paa Glæden, mens din Isse
fryser under Solverbaar!
snart fra Drommen til det Vissø
du ved skiore Krykker gaaer;
dog et Blund endnu du fik:
o, saa nyd det Oiebllkl
I