![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0143.jpg)
334
lige. Saa vidt det lader sig bedømm e, uden at man har set Maski
nen selv arbejde, giver den Løfte
0111
, at dens praktiske Virken vil
b live fuldt tilfredsstillende, og navnlig undgaar den alle de Fejl,
som f. E. alle de paa dette Aars V erdens-Udstilling i London udstil
lede F ilehugge-M askiner endnu viser. Naar hidtil, efter m in Over
bevisning, endnu
ikke en eneste
af de frem kom ne Filehugge-Maskiner
har tilfred sstillet
alle
Fordringer til dadelfri Virken og behørig
Varighed, saa troer jeg at turde antage med V ished, at Hr. Dalhoff
med sin Maskine første Gang har løst det svære Problem . Dette
har jeg ved nærværende V idnesbyrd med F ornøjelse v illet udtale,
h vo rh os jeg giver Hr. D alhoff Fuldm agt til at gøre hvilken Brug
deraf, som han finder form aalstjenlig.
Hannover 5. D ecember 1862.
Dr.
Karl Karmarsch,
Første D irektør for den Kgl. P olytekniske Skole i Hannover,
Juvor i Cl. 32 ved International E xhibition, London 1862.
K arm arsch betegnes i Konversationsleksikon som »berømt
Technolog« og var m aaske Datidens ypperste videnskabelige
Autoritet paa dette Om raade. N aar m an saa hø rer, a t Dalhoff
for sin Opfindelse af disse og en tredje dertil hø rende Maskine
fra Indu strifo ren ingen den 12. Ju li 1865 fik det Ø rstedske Le
gat og siden fra den H jelmstjerne-Rosencronesike Stiftelse en
stø rre Belønningssum for sin Opfindelse, k an m an vel forstaa,
at h a n under det truende S amm enb rud tre Aar efter kunde
sætte alt ind p a a at gennem føre den ogsaa som sin og sines
F rem tids-Næ ringsvej. —
Frederik den Syvendes Død
15. November 1863 — ved Lig-
begængelsen var Dalhoff selvtredje Industrifo ren ingens Om
bud — førte
Krigen 186A
efter sig, hvori to af D.s Sønner gjorde
Tjeneste, den ene, W ilhelm , som indk ald t Artillerist, den anden,
Nicolai, som frivillig 20aarig O fficersaspirant, der dog saa lidt
som han s fleste Fæ ller naaedie højere end til Korporal. Det er
betegnende, at denne ikke nævnede til nogen, da h an i Følge
ud sted t Opfordring til unge Mænd m ed noget hø jere Dannelse
om at melde sig netop til denne T jeneste, skrev sin Ansøgning
i den Tanke, at det altsaa vel m aatte være den bedste Maade
at gavne Fæd relandet paa; m en ogsaa, a t han s Fader, da An
søgningen var bevilget, Jkun ytrede: »Du kund e gerne sagt mig