148 / 242
339
nemlig ikke vide,
0111
vi ikke selv kunde indrette os derpaa«,
nemlig paa at gøre baade Theskeer og Spiseskeer.
»Jeg maa leve!«
ja, og en ret stor F lok med. Hvilken Viljes
kraft behøvedes der ikke for at føre det igennem, trods al Mod
gang og de /vanskelige T ider. Vilde det lykkes? Hans brave
Svigersøn Carl Drewsen skriver 20. Ju li til den yngste Søn:
»Vor F o rretn ing lider ogsaa ved disse Krigstider og trænger
til Ro for at komme i det gam le Spor. Inde ved Siden af [han
boede 3 Huse fra Nr. 272] lever m an bestandig paa Krigsfod
som hidtil . . . . P eter ventes nu hjem for at hjæ lpe Din Fader,
som jo nu fab rikerer alle Husgeraadsgenstande, som Maskinen
nu kan præ stere; hvad Indtægt Din F ader derved vinder, ha r
jeg ingen Idé om, for m ig stiller det sig tvivlsomt.« Ja n a tu r
ligvis k a n der altid tvivles; m en det, der væltede, eller da næsten
væltede Huset, kom inden fra: »Krigsfoden«, den indre Splid.
Men det skulde dog hjæ lpe, nan r h a n med Krigens Ende fik
sine tre Sønner hjem — den yngste dog først efter i nogle Maa-
neder at have a ftjen t sin Værnepligt ved Helsingørs Garnison.
I et af sine Breve skriver h an til sin F ader: »Posten gaar ikke
før paa Mandag, og jeg h a r fortræffelig Tid; derfor vil jeg da
snakke lidt med Dig endnu ; det er mig en lille E rstatning for,
at jeg ellers plejede at have Dig til at spasere lidt med mig
henad Aften.« Rigtig nok kunde den politiske Modsætning, hvis
Udvikling unde r Krigens ulykkelige Gang fylder meget i Brev
skiftet, i m undtlig Sam tale føre til et heftigt Optrin; men det
var glemt den næste Dag. Sønnen lod sig ikke saa let rive ud
af »det P lougske Sværmeri«, men kunde dog nok tage imod
P aavirkning af de Oplysninger og Bevismidler, som han s Fader
hentede i »Augustforeningen«, medens denne ogsaa selv havde
en Modvægt i sine gam le liberale Tilbøjeligheder. I det dybeste
harm onerede de dog; d et er betegnende, at baade den ældste og
den yngste Søn beretter om en Altergang, som hver af dem
havde deltaget i netop under de Stemninger og Tanker, som
Krigen førte mied; de vidste, at de i denne Meddelelse vilde finde
Forstaaelse og Sympati hos deres Fader, som selv var vant til
at hente baade T røsteg runde og Tilskyndelser fra oven. Han fik
ogsaa rigelig Brug for begge Dele.
Den 26. April 1864 m idt under Krigen holdt den ene af hans