149 / 242
340
Tvillingdøtre, O livia, som i flere Aar havde væ ret Lluslærerinde
i det nordvestlige Jylland , Bryllup derovre m ed en velanset
H aandvæ rksm ester, der sad i trang e K aar som E nk em a nd med
en ikke lille, ogsaa i det nye Æ gteskab voksende Børneflok. Da
hendes F ad er indgik sit ulykkelige and et Æ gteskab, havde
h a n m a a tte t ud skifte Mødrenearv m ed sine Børn efter den d a
gældende Regel, at Døtrene k u n fik 2/3 imod Sønnerne. De havde
dog alle ladet deres Del staa, ogsaa den ældste Datter, d a hun
i 1861 blev F ru Drewsen. Den nye Svigersøn krævede derimod,
drevet af sine K reditorer med en Sagfører i Spidsen, den hans
H u stru tilkomm ende Del og vilde eller kund e ikke give H en
stand; han s unge H u stru havde vel ogsaa særlig følt sig ude
lu kk e t fra sit H jem , skønt Stifmoderen tillige var hendes Gud
moder. P a a den anden Side sad jo ogsaa hendes Fader, paa
Grund af Krigen, i meget trykkede Forho ld, saa a t det kunde
være vanskeligt nok at ud rede de hen ved to Tusinde Kroner,
soin det drejede sig om, og h an syntes ikke godt, han kunde
begunstige et af sine Børn p a a de and res Bekostning. Men han
havde heller aldrig h a ft let ved at begribe, hvo rfo r h an skulde
dele m ed sine Børn, da han ikke havde m od taget noget med sin
første Hu stru, m en selv havde tjent, hvad h an ejede. Derved
kom det for denne forholdsvis lille Sums Skyld til en, vel ud
sat, men dog tilsidst ud fø rt, Eksekution , der berøvede h am den
Gaard, han havde ofret saa meget paa, og de m est værdifulde
af han s øvrige E jendele. Men alt dette vilde ganske vist ikke
være sket uden and re tilstødende Om stændigheder.
Allerede 1851 var Akadem iets E lem en tark lasser gaaet over
til den tekniske Skole, og den gam le Forbindelse deroppe mel
lem H aandvæ rk og Kunst løstes m ere og mere. Men da
Meldahl
3. Maj 1864 blev F o rm and i Akadem iets Skolerand, blev, som
vi hørte, alle Læ rerne sagt op til 1ste September. Det havde
væ ret Dalhoff en daglig O pm untring, i sin Klasse at undervise
die unge vordende K unstnere og H aandvæ rkere, og den besked
ne Løn var dog en stadig, fast Indtægt. P a a den anden Side fik
h an nu større Bevægelighed til mange Slags Foretagender. Me
dens h a n før skulde have Tilladelse og S ted fo rtræder ved hver
en m indre Rejse, kunde h a n nu frit tage ho rt ogsaa for læn
gere Tider. Og det fik h an Brug for.