153 / 242
344
gamle. N aar 1 ville nøjes m ed B ly a n t1), komm er det ikke saa
nøje an. L ad m ig n u begynde allernæ rm est om m ig selv. Jeg
bo r i et Hotel Garni m ed 60 Værelser, paa 3. Sal; Stuen er 4
Alen bred, gode Møbler, en Lænestol; jeg næ nner ikke a t lade
lægge i Kam inen, m en svøber m in Pels 2) om mig, n a a r jeg
fryser. Den første Dag fand t jeg m ig meget try k k e t ved a t have
lejet pa a en Maaned, saa ensom og forladt. Jeg h a r hverken
søgt Rudolphi eller nogen anden L and sm and ; men nu finder
jeg m ig allerede bedre, jeg lever imellem F am ilien og h a r det
godt, hvis det blot ikke var saa dyrt. Jeg h a r i Gaar og i Dag
spist ho s Fam ilien, og hvis det k an more Eder, vil jeg invitere
Eder til en déjeuner og en diner pou r u n jo u r 3) . Om Morgenen
en Skaal Kaffe, [hvo rp aa m an gaar] til F roko st, Kl. 1, bestaa-
ende af følgende: i Fam iliens eneste Værelse, Kontor og Ar
bejdsværelse, rettes an tæ t op til Kam inen; gam le F a tte r og
jeg næ rm est Ilden. Fø rste Ret: store Kartofler stegte over Glø
der, saa at Skallerne er noget b ræ nd t; m an piller den tykke
Skal af, knu ser Kartoflen, komm er Smør, Peber og Salt deri;
imellem spiser vi Sardin til. Med et godt Glas Vin aabnes Ma
ven h u rtig t herm ed; 2) sm aa stegte F isk; 3) stegt Kalvehoved;
4) sm aa Coteletter; 5) Bønner; 6) Oksesteg; 7) grøn Salat, Ost,
sm aa Kager og Syltetøj, som m an sm ører pa a Brød eller Kager.
Syltetøjet m a a slutte ethvert Maaltid, og Vinen bliver ikke til-
m aalt, skønt Reglen vel egenlig er K F lask e pr. Mand. Under
Maaltidet passerer Husets Kat fra det ene Skød til det andet,
og den, som ikke klappede Katten, vilde fornæ rm e Madame.
Her er voksne Børn og to p a a 10 å 12 Aar. Den lille Pige bød
i Gaar sin F ad er Sukkerfrug ter af en Kasse. H an tog temmelig
mange og lagde til Side; h u n satte et su rt Ansigt op. Han gav
hende dem tilbage og vilde ingen have; m en nu blev Barnet
ren t ulykkelig, og da h an ikke vilde give sig af m ed hende,
stod h u n længe hjertelig bekym ret og kyssede han s Albu, indtil
*) Hele denne Itække Breve fra 1866 og 1868 er næsten udelukkende
Blyantskrift, som aabenbart gaar ham lettest fra Haanden — og fra Hjertet!
2) Pelsen var en Faareskindstrøje, der ikke naaede Knæerne; forhaaben-
lig har han haft et Fodtæppe til Resten.
8) Her skildres dog kun eet rigtigt Maaltid, som iøvrigt ikke er blevet
meget forandret i de siden forløbne halvhundrede Aar.