155 / 242
346
sidder i m in Lænestol med Skindpelsen pa a og h a r som sæd
vanlig stillet adskilligt K ram op fo ran m ig og snakk er d e r
m e d 1). F ø rst h a r jeg nu et lille Asen, sidder stiv som en Pind,
m en god og kæ rlig; hende siger jeg nu til: benyt dit Pund , lad
de gode K nopper blive sm ukke sm aa Grene, at jeg, n a a r jeg
komm er hjem , kan spore Fo raa rets kraftige V irkninger; Du
faa r ikkun s eet F o raar, i F o ra a re t m aa alle K ræ fter benyttes;
benyt altid Solens rene Lys, skønt Du holder Dig noget i Skygge
af stø rre Blade, da ville Dine egne Blade blive sunde, og Blomst
og F rug t vil Du selv eje. — Saa h a r jeg en Dreng, h am siger
jeg til: Skulde der ikke i et K løverblad kunn e indflettes nogle
æ sthetiske T revler? efter en gavnlig V inter plejer Bladene at
have K raft; den yd re Fo rm , som et F o raarsb lad med sin b eh a
gelige F arv e har, er lig O pm un tring ved H arm on i; m en se en
gang et Blad nø je efter, pa a dets beskedne Bagside finder Du
beskedne Aarer, som fra eet Centrum brede sig og ere de egen
lige Bærere af det hele; disse ere tydelige og planmæssige 2) —
Nu komm er m in lille H usm oder; jeg ser hende rolig at trippe
om, ikke at glemme noget af sine mange P ligter; m an mæ rker
aldrig, at h u n h a r trav lt; gaar altid lige stift, kun s med den
Forskel, a t K roppen rokk e r lid t stæ rkere i travle T ider — hvis
Hovedet rokker, vilde hun tit glemme noget. Til hende siger
jeg: rigtigt, m in Unge! lad P ligten altid være Hovedsagen, og
lev for at gavne Dine Omgivelser; Dit lille P un d h a r Du a n
vendt saa godt, at Du nok vil høste, og gid blot Din Kasse var
lidt bedre. — Da jeg ikke h a r alle m ine Børns Po rtræ tter, kan
jeg jo ikke saaledes snakke med dem , men m aa nøjes med
fromm e Ønsker. Gid da P eter m aa tte have saa travlt, som han
aldrig h a r haft, m en som jeg saa ofte h a r haft, da jeg m aatte
og skulde fortjene Brødet til m ine Børn. Gid det m aatte lykkes
h am a t ud fø re det Mesterstykke, som jeg kund e købe; den
Form , jeg helst kunde ønske, er ikkuns U d trykket for den Vel-
villie, h an altid viser mig; jeg veed vel, at en T ank e ikke er
*) Billeder af hans (hjemmeværende) Børn, begyndende fra den yngste
(16 Aar).
2) Det er klart, at den i Billedet indklædte Formaning til den 22aarige
Student gaar ud paa, at han ikke for de æsthetiske Interesser maa tilside
sætte Livets praktiske Krav og Pligter. Kløverbladet er de tre Søskende.