![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0144.jpg)
335
det forud!« hvortil der intet blev svaret. Saa faamæ lt kunde en
vigtig Sag blive afgjort.
Den 18. April skulde h a n være afgaaet til Hæren, men Rej
sen blev aflyst til næ ste Dag. F ad er og Søn vandrede da sam
men gennem Ø sterport, paa hvis S idemure der hang Telegram-
Opslag om Dagens grufulde Begivenheder paa Dybbøl Banke,
ud ad S trandvejen til den yderste Ende af Dyrehaven og tilbage
gennem denne over R aadvad. Maaske var det ved denne Lejlig
hed, at Sønnen, lid t øm fodet efter den fire Mils Gang, var ble
vet et Skridt tilbage paa Nyboders slemme Stenbro, og Faderen
saa sig om og sagde: »Du er cla ikke træ t, m in Dreng?« Den
ene var 20, den anden 63.
Den 26. April skrev h a n til denne Søn:
»Jeg h a r i Dag m od taget Dit kære Brev; hvorvel jeg h a r
længtes saa meget derefter, er jeg dog ikke tilfreds. Oprigtigt
har jeg været mere bekym ret for W. end for Dig, og han er
ikke, som Du tror, komm et saaret til K jøbenhavn [hvad en Ar
tillerist havde fo rtalt]. Under 20. ds. ha r h an fra Hørup Hav
skrevet os til, h an var 9de forflyttet til Dybbøl og først den 17de
om Aftenen bleven afløst, altsaa i 9 Døgn i denne grusomme
Post: i de næste to Døgn h a r h an løbet om uden at kunne op-
spørge sit Kompagni og uden at have h a ft Tag over Hovedet.
Jeg iler med at meddele Dig dette, for at Du kan begynde for
fra med at spore h am op. Skønt Gaarden er brændt, hvor han
boede, kan Du dog vist finde Folkene, som boede d e r
Det
vil være mig en stor Beroligelse at vide Eder sammen, især da
han ikke svnes at have væ ret synderlig m un te rt stemt, da han
efter at have væ ret 11 Næ tter under aaben Himmel laa paa en
Bakke i Hørup Skov og skrev sit Brev. Hvo veed, om han ikke
har mistet alt og h a r lidt Nød.
Her h a r Rygter gaaet, at m an hver Dag kunde vente Als
opgivet . . . ., men i Gaar stod i et Brev i Dagbladet, at der var
truffet Fo ranstaltn inger, saa at Overgangen næsten vilde være
umulig. Jeg begriber ikke, hvori de skulde bestaa; meget mere
frygter jeg, at I S takler vilde faa det [at føle], hvis de for Alvor
ville o v e r .--------------- Her er i Morgen stor Ligbegængelse med
[General] Duplat og flere Officerer, og paa F redag bliver en