Previous Page  144 / 242 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 144 / 242 Next Page
Page Background

335

det forud!« hvortil der intet blev svaret. Saa faamæ lt kunde en

vigtig Sag blive afgjort.

Den 18. April skulde h a n være afgaaet til Hæren, men Rej­

sen blev aflyst til næ ste Dag. F ad er og Søn vandrede da sam ­

men gennem Ø sterport, paa hvis S idemure der hang Telegram-

Opslag om Dagens grufulde Begivenheder paa Dybbøl Banke,

ud ad S trandvejen til den yderste Ende af Dyrehaven og tilbage

gennem denne over R aadvad. Maaske var det ved denne Lejlig­

hed, at Sønnen, lid t øm fodet efter den fire Mils Gang, var ble­

vet et Skridt tilbage paa Nyboders slemme Stenbro, og Faderen

saa sig om og sagde: »Du er cla ikke træ t, m in Dreng?« Den

ene var 20, den anden 63.

Den 26. April skrev h a n til denne Søn:

»Jeg h a r i Dag m od taget Dit kære Brev; hvorvel jeg h a r

længtes saa meget derefter, er jeg dog ikke tilfreds. Oprigtigt

har jeg været mere bekym ret for W. end for Dig, og han er

ikke, som Du tror, komm et saaret til K jøbenhavn [hvad en Ar­

tillerist havde fo rtalt]. Under 20. ds. ha r h an fra Hørup Hav

skrevet os til, h an var 9de forflyttet til Dybbøl og først den 17de

om Aftenen bleven afløst, altsaa i 9 Døgn i denne grusomme

Post: i de næste to Døgn h a r h an løbet om uden at kunne op-

spørge sit Kompagni og uden at have h a ft Tag over Hovedet.

Jeg iler med at meddele Dig dette, for at Du kan begynde for­

fra med at spore h am op. Skønt Gaarden er brændt, hvor han

boede, kan Du dog vist finde Folkene, som boede d e r

Det

vil være mig en stor Beroligelse at vide Eder sammen, især da

han ikke svnes at have væ ret synderlig m un te rt stemt, da han

efter at have væ ret 11 Næ tter under aaben Himmel laa paa en

Bakke i Hørup Skov og skrev sit Brev. Hvo veed, om han ikke

har mistet alt og h a r lidt Nød.

Her h a r Rygter gaaet, at m an hver Dag kunde vente Als

opgivet . . . ., men i Gaar stod i et Brev i Dagbladet, at der var

truffet Fo ranstaltn inger, saa at Overgangen næsten vilde være

umulig. Jeg begriber ikke, hvori de skulde bestaa; meget mere

frygter jeg, at I S takler vilde faa det [at føle], hvis de for Alvor

ville o v e r .--------------- Her er i Morgen stor Ligbegængelse med

[General] Duplat og flere Officerer, og paa F redag bliver en