145 / 242
336
kæ r Ven af mig, Major Sehack begravet, hvilken jeg agter at
følge . . . .«
N aar Dalhoff her taler som halvvejs sagkyndig om vort
Forsvar, er det ikke helt uden Grund. Godt en Maaned forud
havde h a n besøgt sin ældste Søn, da denne i en tidligere Om
gang va r pa a Dybbøl Skanserne, ta lt m ed han s brave Chef
A rtillerikaptain Ile rtel og gaiaet sig en lille T u r ud en fo r Skan
serne, helt op i Dybbøl Mølle, hvis faste S tenbygning lige op
til H atten havde Nyhedens Interesse for ham , og hv o rfra han
fik det hedste Overblik over hele Stillingen. F jenden forholdt
sig den Dag rolig, m en det krævede en vis F rygtløshed baade
overfor det tyske og det dan ske Militær, a t h a n foretog en saa-
d an Inspektion. I en af Skan sehytterne havde h a n tru ffet en
bekend t fra Indu strifo ren ingen i Kapt. Clausen ved 15de Regi
ment, paa hvis Opfordring han s Søn bad sig sat ved denne Af
deling — uden dog at komm e til han s Kompagni. — P a a H jem
vejen fra dette Besøg ved F ro n ten var h a n paa Dampskibet
komm et i O rdstrid med nogle meget reak tionæ re Officerer, saa
varm , at en af dem m ed sin R idepisk smækkede til han s Bril
ler — som han, efter Sædvane n a a r han hvilte sig, havde lagt fra
sig paa Bordet i K ahytten — saa a t de fløj langt hen ad Gulvet;
men han s alvorlige Forestilling gjorde et s a ad an t Ind tryk , at
Officeren i Skamfølelse overfor den æ ldre Mand m aatte bukke
sig og tage dem op til ham .
Sønnen var ganske vist i Forlegenhed; »vel fik jeg nogle
Penge af Fader, da h an var herov re hos mig; m en de Dage,
jeg var paa Dybbøl Skanserne, gik der ogsaa en Del mere, end
der m aatte; for jeg mente, a t skulde en G ranat have Bud efter
m ig — ofte h a r Tyskerne fy ret p a a os, m en ikke h a r Kuglerne
haglet saa fo rband et om Ørene paa os som 2den Paaskedags
Morgen — var det bedre selv at bruge Pengene, end at lade
dem falde i Ambulancebæ rerens Lomme.«
I et Svarbrev af 18. Maj til den yngste Søn fortæ ller F ade
ren om den næ stæ ldste Søn Peter, Gulidsmedesvend og Elev af
Kunstakadem iet, der p a a Uddannelisesrejse er i Berlin. Han
h a r b rug t sin F ritid til b land t de Danske der at sam le Bidrag
til bedste for de dan ske Fanger i Spandau, der tæ t sammen-
stuvedie og usselt ernæ rede i høj Grad trængte til venlig Op