Previous Page  340 / 707 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 340 / 707 Next Page
Page Background

KØBENHAVNS VEJVISER OG DE

MILITÆRE BEFALINGSMÆND.

Af VICTOR KROHN.

D

a det under m ine Arbejder med Kastellets Historie

har været mig om at gøre at komme til Klarhed

over, hvem der til de forskellige Tider har boet der, har

det været nødvendigt for m ig at gennemgaa samtlige

københavnske Vejvisere fra 1770, da den første Vejviser

udkom. Ganske vist foreligger der allerede i 17481) et For­

søg paa at udgive noget i Retning af en Vejviser, der,

skønt den ikke tangerer Kastellet, dog langt fra er uden

Betydning for det foreliggende Spørgsmaal; den har i

hvert Fald den Fordel, at den har Gaderegister — men

til Gengæld ikke Personregister — medens den senere

Vejviser begyndte med Personregister og først i 1864

naaede til at faa Gaderegister, hvorfor man fra 1770 til

1864 er nødt til at gennemblade Vejviseren Side for Side,

hvor det gælder om at faa fastslaaet, hvem der boede

i en bestem t Del af Byen, in casu Kastellet.

I sin første Oprindelse var Københavns Vejviser at

betragte som den Tids „Blaa Bog“, idet kun meget faa

ud over den finere Portion havde Plads i den; at O ffi­

cererne var selvskrevne til at findes i den fine Portion,

siger sig selv, og de er der da ogsaa alle fra de højeste

til de laveste og alle med det uundværlige „von“, der

uvægerlig var knyttet til ethvert Officersnavn, selv om

dette var Petersen, Hansen, Sørensen el. lign., hvad der

dog i øvrigt var meget sjeldent; Navnet Hansen var saa-

ledes kun repræsenteret ved 8 — otte — Personer i den

ældste Vejviser, medens det i 1914 strakte sig stærkt op

imod de 5000.

a) Hist. Medd. o. Kbhvn. 1, VII, 507.