343 / 707
Københavns Vejviser og de m ilitære Befalingsmænd
Postbude, Vægtere, ja, naar selv Stadens Hyrde, ikke at
tale om den af alle Mennesker afskyede og „uærlige“
Skarpretter, var optaget, saa synes det jo unægtelig, at
ogsaa Underofficererne burde have haft deres Plads deri,
og dette Forhold: Officerer som selvskrevne Rangsper
soner og Underofficerer som end ikke værdige at være
i Selskab med selv Skarpretteren, afgiver et saare ty
pisk Eksempel paa den himmelvide Afstand mellem de
to Klasser af Medborgere paa de Tider.
Men, vil man maaske indvende, der var sandelig heller
ingen, der spurgte efter eller søgte efter Underoffice
rerne, og hvorledes skulde de ogsaa findes? De boede jo
oftest — ja, helt ned til Slutningen af det 18. Aarhun-
drede — med Kone og Børn og det hele paa Stue sam
men med „Karlene“, fra hvem selv det intimeste Fam ilie
liv ofte kun var adskilt ved et Tæppe, eller, naar det
kom højt, ved en Bræddevæg.2)
Sker det en sjelden Gang, at en Underofficer forvilder
sig ind i Vejviseren, skyldes det altid andre Grunde,
og da først og fremmest den, at han driver et eller andet
militært eller civilt Haandværk, hvis Udøvelse kræver
et Værksted, hvorved altsaa den intime Sammenblan
ding vanskeliggjordes. Derfor er Bøssemagerne ogsaa
nogle af de første, der møder frem. Allerede saa tidligt
som i 1805 findes der en Bøssemager J. H. Cadovius paa
Sølvgades Kaserne, 2. Etage Nr. 4, og senere viser der
sig flere af samme Slags, der forstaar at bide sig fast.
I 1817 findes der en R. Tinning, „Dyrelæge“ og Smed, i
1819 en Henning Nielsen, Øltapper og „Hauboit“ ved
det borgerlige Artilleri og i 1820 endog en Sergent N. H.
Søndersøe, Halmstræde 56; men for den førstes Ved
kommende har det vel nærmest været af Hensyn til
„Dyrelægen“ og for den anden for Øltapperen, medens
2)
Min Hustrus Farfader, der var Underofficer ved norske L iv
regiment t. F. boede paa denne Vis med Kone og en talrig Børne
flok paa Sølvgades Kaserne.