342 / 707
3 2 6
Victor Krohn
gergade og Brøndstræderne etc., og der er sandelig langt
fra alene Tale om subalterne Officerer, nej, man finder
dem helt op til Oberster og Majorer, og med Tanken
henvendt paa Visen om „Pjaltenborgs Brand“, hvor det
hedder, at der endog „bo’de en Løjtenant“, faar man det
Indtryk, at der var mere Sandhed heri, end man skulde
tro, og at man, om det ikke havde været for Rimets
Skyld, meget godt kunde have gaaet lidt højere op i
Rangen.
Men — spørger man — hvor var da Underofficererne?
— Ja, det er meget let sagt, for de var der nem lig slet
ikke. Underofficerer som Helhed findes overhovedet ikke
i Københavns Vejvisere før 1864, og vi har derfor god
Grund til med Tak at m indes den Mand — Kaptajn ved
Ingeniørerne og Stadskonduktør T. Krack -— der efter
94 Aars Udelukkelse fik denne Klasse Medmennesker ind
i Vejviseren, og Takken bliver maaske endnu mere fuld
tonende, netop fordi det var en Officer.
Efterhaanden som Aarene gled, steg selvfølgelig Antal
let af Personer inden for Vejviserens Spalter, og det
siger sig selv, at Rangs- og Standspersonerne ikke i det
lange Løb kunde holde „de andre“ Stangen; thi for de
førstes Vedkommende havde man naturligvis straks fra
første Færd skrabet Bunden, medens der for alle de øv
riges Vedkommende var et rigt og uudtømmeligt Op
land. Men end ikke mellem alle d isse mange, hvis Antal
stadig tog til, naaede Underofficererne at faa Fodfæste.
Selv om man i vore lidt for nivellerende Tider vel skal
vogte sig for at etablere Rangstiger, maa det dog vel si
ges, at der endog paa et ret tid ligt T idspunkt var optaget
saadanne Personer, som Underofficererne uden at være
ubeskedne turde føle sig, lad os blot sige, ligestillede
med. Man kunde vel med Lethed resignere overfor den
Kendsgerning, at næsten samtlige Haandværkere var op
taget lige indtil den ringeste Lappe- og Træskomager;
men naar man ogsaa optog Bude, Lakajer, Politibetjente,