388 / 707
3 7 2
Lorentz Bie
redsfoged i Lejre, Ludvig Holberg Schwartzen,68) som var
dømt for m isligt Forhold i sin Embedsførelse. Da Gleiss
kom ind, var Fangedragten sammensat af rødt og graat
Slaveklæde, men den blev i 1821 forandret til mørke
brunt, som var billigere. Den egentlige „Slavebygning“,
som toges i Brug 1781, er for nylig forsvunden. Her var
Plads til 240 Slaver, fordelt i 4 store Rum med et Vagt-
lokale i Midten. Langs Væggene var faste Køjer i to
Etager med en smal Gang mellem Rækkerne. Paa Grund
af den store Tilgang i 1817 maatte man tage Loftet i
Brug og her indrette Sovesal for 66 af de m indst farlige
Fanger, medens man i 1820 byggede en første Sal paa
Huset, hvorved der blev Plads til 240 nye Slaver. Fan
gerne maatte bl. a. bære Lig til Anatom iteateret, begrave
Selvmordere, (hvorfor de dog fik Ek strabeta ling ), del
tage i den militære Brødbagning, feje Gader udenfor Ka
sernerne, paa Volden og i Rosenborg Have, men de kunde
ogsaa udlejes til Private i Byen, hvilket var en meget
eftertragtet „T jans“. Medens de, naar de anvendtes i
Flok, var lænkede sammen med en Opsynsmand for hver
10— 12 Stykker, kunde de i privat Lejeinaal bevæge sig
frit, passiare med Folk i Byen, købe sig Skraa og Tobak
etc. I 1822 var Slavernes Antal 553, medens Opsynet
bestod af 2 Justitssergenter og 53 Underofficerer.
Middagsmaden, som serveredes Kl. 12 eller mellem 4
og 8, efter som Slaverne kom hjem fra Arbejde, bestod i
Suppe om Søndagen, Kaal om Torsdagen og Ærter de
øvrige Dage i Ugen. De indendørs Beskæftigede frem
stillede Klodser, Svovlstikker, Sivmaatter, Kurve etc.
En Mand, som har siddet i Stokhuset, giver i faa Ord
68) Schwartzen, Ludvig Holberg, Herredsfoged i Lejre 1812, vir
kelig Justitsraad s. A. Han skulde sidde i Stokhuset, indtil han
udredede Erstatning eller afgik ved Døden (K ringelbach: Med
delelser fra det kgl. Gehejmearkiv, Danske Kancelli, 3. Departe
ments Expeditionskontor, p. 246).