Previous Page  393 / 707 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 393 / 707 Next Page
Page Background

Planerne til det ældste Anlæg af Frederiksberg Have

at Scheel skulde have aftegnet andre Gaarde paa Regu­

leringsplanen end paa Opmaalingen. Paa denne sidste er

desuden afsat Højdedrag, Sumpstrækninger og Have-

anlæget ved „Prinsens Gaard“ — altsammen nøje i

Overensstemmelse med de Oplysninger, Tessin havde

udbedt sig. Alt tyder derfor paa, at denne Opmaalings-

plan er blevet til i Begyndelsen af 1697, umiddelbart efter

Scheels Hjemkomst fra Flandern, hvor han paa engelsk­

hollandsk Side havde deltaget i den pfalziske Arvefølge­

krig.

Paa Grundlag af denne Opmaaling og efter forudgaa-

ende Samtaler med den kongelige Bygningsinspektør

Johan Conrad Ernst, der fra Oktober 1696 til Maj 1697

opholdt sig i Stockholm for at hente den store Slots­

model,3) udarbejdede Tessin sine Planer, som han i et

Brev til den senere Storkansler Ulrich Adolph Holstein

af 16. Marts 1697 meddeler er sendt med E lfenbensskæ­

reren Jean Cavallier til Danmark. Tessins Originalplan

og det Memorial, der ledsagede den, opbevares nu i Hæ­

rens Arkiv, hvortil Generalstaben afleverede dem for

nogle Aar siden.

I Overensstemmelse med Kronprinsens Ønske foreslog

Tessin at opføre en Centralbygning med 4 udløbende

Fløje paa Toppen af Valby Bakke, saaledes at der blev

taget Hensyn til Udsigten mod Hovedstaden, og neden­

for denne anlægge en Have med Kaskadeanlæg, vidt­

strakte Plæner, Busketter og snorlige Gange i fransk

Manér, inspireret af Parken i Versailles, som skyldtes

Tessins Lærer, Le Notre.

Tessins Projekt har sagtens været for kostbart for

Kronprinsen; i hvert Fald overdrog han den tidligere

nævnte Ingeniørkaptajn Scheel at udfærdige et nyt.

3)

W eilbach: Dansk Bygningskunst i det 18. Aarh., Kbhvn. 1930,

S. 28.

25